Søndag eftermiddag ville vinden løje af, og der blev SMS’et og mailet lidt om et hurtigt hyggedyk i øresund. Et dykkerforum blev sågar kontaktet, men der var ikke gevinst denne søndag. Men vi var nu alligevel fire dykkere; tre eftermiddagsdykkere og en enkelt formiddagsdykker, som grundet forskellige omstændigheder beskrevet andetsteds her på sitet, var sprunget på eftermiddagsholdet. Vel ankommet til Helsingør var der lidt vind at spore i masterne på lystbådene, men et kig ud over sundet viste fladt vand, så alt var vel.
Efter lidt håndgemæng med bom og bomkort til slæbestedet lykkedes det til sidst Henrik, Kasper, Anders, og Anders at få sat båden i vandet, og kursen gik mod S.S. Otto. Vel ude ved vraget kunne vi konstatere at vinden var løjet helt af, og det var perfekt dykkersolskinsvejr.
Vraget blev loddet og dræget kastet. Jordbærret indikeret at der var lidt strøm i sundet. Anders hoppede kort tid efter i vandet, som første dykker, og sørgede for påbindingen på vraget, sådan ca. 2-3 meter foran broen. Anders fulgte trop.
De fine sonar detaljer, inkluderer bundtovet
Strømmen var kun tilstede de første ca. 10 meter på vej ned ad bundtovet. Nede på vraget var sigten ikke imponerende, men man kunne glæde sig over at der var strømfrit.
Henrik og Kasper fik også deres bundtid, og havde vist haft nogle gode dyk. Men alderen trykker vist de to herrer lidt, idet de begge efterfølgende klagde over lettere “metaltræthed” i de tynde arme. Ja, det er ikke altid til at vide hvor metaltrætheden først indtræder. Nå men Kasper sørgede for at vi blev frigjort fra Otto, og vi kunne vende næsen hjemad igen.
Bundtovet kvejles op, mens Vapper sejler ud i solnedgangen, øehm…
En enkelt deltager udviste iøvrigt høje dykkermæssige kunstskaber ved på elegant vis at stige op langs linen til en opskudt dekobøje, fremfor af følge traditionen og benytte bundtovet. Den overlegne tekniske gennemførsel var beundringsværdig :-).
En god sen-eftermiddag på øresund
Herligt med en tur i vandet, og tak for turen Anders