Når nu ingen melder sig til at skrive beretningen, så må I selv tage konsekvensen her kommer den sandfærdige version af Speedbådsføre cirkusset!
Efter flere års tilløb samlede presset sig til et niveau, hvor der ikke var nogen vej uden om! Det speedbådsføre kursus skulle afholdes og med 12 tilmeldte, gav det mening både økonomisk og tidsmæssigt! Censor meddelte at han var klar, men ikke lige hvornår så med vanlig selvsikkerhed fastsatte jeg et par teori aftener og en praktik dag. Prøven måtte så finde sted inden for et par uger
Første teori blev gennemført, dvs. med en framelding! Vigtigste information var at jeg forventede at alle bestod min trackrekord skal jo ikke ødelægges! Anden teori blev gennemført med endnu en framelding! Jeg holder altså ikke teori igen!
Men det virkede ikke som om resten lod sig skræmme. Så vi tog afsted til Rungsted med en ny klubbåd kunne næsten overbevise mig selv om at den var indkøbt for at lette Speedbådsføre-cirkusset! Tanke op, det er jo en ny båd så tanken er selvfølgelig tom. 11 mand i gummibassen ville nok i de sydlige farvande have påkaldt sig flygtninge status, men her var det altså træning! Enkelte sejlede langsomt, nogle orienterede sig, nogle drejede til venstre andre til bagbord, nogle pegede, alle råbte MAND OVER BORD! Og det afstedkom ofte våde fusser det er altså utroligt så hurtigt den hækbølge løber, når båden sån overraskende pludseligt ligger stille!
Efter 2 timers sejlads, hvor meget skal sån en båd tankes op? Vi rundede tanken og fandt ud af at den tager 8 liter! Det havde Havgassen ikke affundet sig med! Hjemme igen samlede jeg udgiftsbilagene og lavede et studie i fremskrivning og kom frem til en pris på 345 kr. for klubmedlemmerne, de andre måtte bøde for ikke at være rigtige Havbasser! Der er jo ikke tale om en foræring og så alligevel, et hurtigt opslag på nettet viser priser på 999 og opad.
Prøvedagen nærmede sig med udsigt til regnvejr! Men heldigvis skal man tage udsigter fra autoriteterne med ophøjet ro det blev ikke solskin, men næsten! Første hold inkl. båd og censor samlet kl 16:55 i tørvejr. Så ud på vandet med dem. Næste hold kom dumpende over de næste 35 minutter og Eskils medbragte kaffe og citronmåne. Inden vi fik fortæret dette kom båden ind og vi gik ned på broen efterladende kaffe og citronmåner til mågerne! Fandens til svineri!
Første hold fik et bestået, men censor mente bestemt noget! Vi, med den nye båd, skulle have trænet MOB opsamling ved at ligge os til luv af MOB og drive ned til MOB! På fornem alumonstrumstorbådsmaner havde vi trænet opsamling fra læ! Og de flinke kursister fulgte instruktørens vejledning sejl og manøvrer LANGSOMT, vis tydeligt hvad du vil gøre, Orienter dig og vis du gør det inden du udføre manøvre, Sejl til læ af MOB og sejl langsomt op til opsamlingspunktet! Han ville også se dem sejle båden, nu havde jeg lige lært dem at bruge besætningen, så de ikke skulle have problemer med at motoren altid er i den forkerte position når de skal ændre fart retning! Censor ville altså have noget andet end instruktørens instruktioner men mit hold gjorde jo som jeg bad dem om. Så Peter mente jeg var dumpet! Godt jeg ikke tæller i min statistik!
Andet hold blev sendt på vandet og førsteholdet takkede af, forlod skyndsomst havnen mon de troede at Censor ville afkræve dem mere! Andet holdet kom ind til broen og stemningen var lidt anderledes end for første holdet 4 bestået, og en enkelt som allerede inden afgang havde vist, at nervøsitet kan bæres uden på tøjet, der lige skulle tages i skole! 3 gange for MOB i magsvejr er altså i overkanten! Efter lidt ekstra udspørgende vendte Censor tomlen opad og glæden var umiddelbar!
Tillykke til den nye Speedbådsførerbevis indehavere.
Husk beviset er påkrævet for at sejle klubbens både som bådføre, men at det alene ikke er nok. De enkelte førere skal godkendes af klubben. Det betyder at I skal have en bådføre ombord, men at bådføren kan udpege en til at styre og det skal I benytte jer af, så I kan få den nødvendige erfaring!
Instruktøren ham der dumpede til de andres prøve