Øresund d. 14/7-2009

Fuldt hus…på det gamle husvrag Med hul i kalender og vind sammen med en ikke ubetydelig social trang til, at være sammen med nogle glade Havbasser, var aktiviteten for tirsdag aften ikke svær at planlægge.

Jeg valgte til at med, at komme sidst for, at kunne få det privilegium at skrive beretningen. Det er ikke altid så skidt, at kunne bestemme hvad der skal stå. Der var nogle flere der skulle prøve det!En hel del Havbasser må tilsyneladende have haft samme trang som mig. Jeg bilder mig ind at de vist, at jeg kom ? Der var i hvert fald så mange, at havets dronning måtte spændes efter og trækkes til Rungsted.

Vupti så var vi kørt! Både, personer, udstyr og biler blev fordelt på den klassiske måde. Det sker efter en ikke nøjere aftalt fordelingsnøgle, hvor planlægning, anarki, diplomati, forhandling og tvang afgør hvordan vi får os selv og udstyret frem til den rigtige destination.Morsomt nok lykkedes hver gang. Trods det, at jeg var der 17.03 forlod vi allerede svømmehallen 11 minutter senere.

Rungsted havn en lun sommeraften, med et mylder at liv, er normalt kendetegnet ved en afslappet stemning. Folk der spiser is, rigger både til eller af, drikker kølig hvidvin i korte bukser og smoking, går rundt og ser eller bliver set. Nogen har endda hund med som ofte er ret små. Et enkelt sted på havnen er der dog en lidt skarpere tone. Nemlig på rampen. Her foregår den stille krig om, at få både i og op af vandet. Samtidig! Ikke alle har samme interesse og slet ikke alle har de egenskaber der skal til for, at manøvrere deres vogntog i den rigtige retning. Og med en overrepræsentation af store, nye biler og både, hvis ejere ikke virker chancebetonet i deres kørselsadfærd er det som om tingene til tider går så langsomt, at det næppe kan betegnes som afslappet. Med lidt tålmodighed og gode råd fik vi dog banet vej til havet og PPP fik med stor elegance vredet Havgassen på plads i dens rette element.

3 skildpadder og Steen i Gummibåden klar til afgang og panik i Havgassen. Hvor var Kirstens flaske? Væk! Efter at havnen var blevet endevendt, viste det sig at ”nogen” havde glemt at tage flasken ud af Manleys bil. Lad det aldrig ske igen!

Endelig klar til afgang, men nu var der bare ikke nogen der havde lyst til at sejle Havgassen. PPP proklamerede at han ville kaste op hvis han skulle sejle. Så syg var jeg ikke, men kunne omvendt heller ikke finde en passende motivation og da ingen andre viste interesse, forbarmede Per L sig. Der var kun nogle få af de ombordværende der kunne huske historien om den gang Per sejlede Havgassen i Lysekil, så stemningen var forholdsvis fin. Det gik og vi kom i hvert fald både sikkert og rimeligt tørt frem til vores gamle husvrag Ven-prammen. Første hold på Havgassen som var Lis og jeg som, havde en forestilling om at vi skulle binde på. Men Manley i gummibåden var en anelse hurtigere og kom først i vandet. Det gjorde nu ikke så meget ud over at det var svært varmt, at sidde i båden med alt udstyret på. Da Lis var næsten klar valgte jeg derfor, at gå i vandet for at køle lidt ned. Under strømlaget var det muligt at ”hænge” frit i vandet. Det gjorde jeg så et par minutter. Et diskret nap i den en balle (dejligt), signalerede at der var kontakt og turen kunne gå mod bunden. Nede på vraget var sigten ikke ubetinget god, men ved lyset fra lygten kunne jeg dog konstatere, at min makker var med. Vi svømmede ind under ”klodsen”, hvor sigten så ikke blev meget bedre, hvorfor det heller ikke var rigtig nemt at se hvor ens makker var. Vi fik dog ”mokket” os hele vejen ind under til indersiden, hvor Lis ventede. Hun så godt nok lidt overrasket ud, da jeg dukkede frem af tågerne, men nogen gange skal der tilsyneladende ikke så meget til. Vi fortsatte gennem klodsen på en lidt mere ”autoriseret” måde og tog herefter turen rundt. Vi hilste på søhønen og de andre beboere samt en hel masse Havbasser . Tid til op, hvor bundtovet nu var blokeret af et meget langsomtgående par. En overhaling var nødvendig. 3 minutter sikkerhedsdeko blev brugt til, at ”tale” om forskellige ting. Det var ikke nogen nem samtale, som var en blanding af rapper-tegn og forskellige lyde. Jeg valgte for min egen sikkerheds skyld til sidst blot at tale. Det er formentlig en disciplin der øves lidt endnu før den giver meget mening..

Vel-ankommet i overfladen var det tid til den obligatoriske øl og snak om dykket. Kirsten var som sædvanlig kommet til, at smøre et par sandwich for meget, hvilket vi bestemt ikke var kede af. Det skulle dog lige være Lis, som nærmest blev rørstrømsk over god mad. Laks med mango kan gøre enhver hardcore dykker blød. Efterhånden som vi fik snakket om dykket gik det også op for mig, at jeg slet ikke havde dykket med Lis. I hvert fald ikke på den første del af dykket. Den person der havde udøvet sexchikane under vandet, viste sig at være Steen (føj). Om det så er et udtryk for meget dårlig sigt, manglende fokus eller en vis lighed mellem Steen og Lis vil jeg lade andre om at vurdere.

Med alle + 3 torsk på ppp’s harpun i overfladen gik turen tilbage mod Rungsted. Ikke blot havde styrmand Olsen godt gang i båden men der var også dykket effektivt, hvorfor vi var i havn inden 21.22. Stemningen var som da vi forlod havnen få timer tidligere, ganske afslappet. Selv på rampen havde roen lagt sig, altså umiddelbart efter, at vi havde tømt båden. Det sker som bekendt i et hæsblæsende tempo helt uden planlægning (og godt for det). Som noget helt usædvanligt mødte også andre dykkere. Kontiki havde lagt vejen fobi disse kanter og var kommet i havn lidt før os. Hyggeligt at møde ”lidelsesfælder”. På havnen fik PPP solgt en torsk for et kys. Både kysset og lidenskabet i det, så ud til at komme noget bag på ham. Eller det vil sige kysset kom forfra. Det bliver interessant og se om PPP nu nedsætter sig som erhvervsfisker. Nogen spiste is og Niels trænede sin ene biceps ved at hive båden op. Når det er gjort 50 gange mere, er der nok ikke sket nogen skade ved det.

Tilbage i Farum fik vi sat flasker på plads og afregnet. Manley indførte en ny rabatordning: ”blondinerabat” som vist nok blev ændret til ”familierabat” eller omvendt? Helt præcist hvad der udløser rabatten står ikke lysende klart. Det glæder vi os til, at få oplyst. Der blev ønsket god ferie og sagt på gensynsfarvel til alle dem der ramte sommerferien.

Herfra skal lyde en, tak for en hyggelig aften! Når jeg ikke skriver ”tak for et godt dyk” eller noget i den stil, er det fordi dykket og særligt på et ”vrag” jeg har været på mindst 100 gange før, (og så lige Ven-prammen) ikke er af den største betydning. Jeg kunne fristes til at mene, at jeg ikke altid dykker for at dykke, men for at have en god oplevelse. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men det er altså sjældent jeg kommer hjem fra nok så dårligt et dyk og siger jeg har haft en dårlig dag. Hvis den ikke har været dårlig må den have været god. Noget andet end dykket må altså have gjort den dag god. Allan J. har et godt bud og skriver bl.a. i dykker-forum.dk : Nu er vi bare så heldige i Havbasserne, at der hersker en ualmindelig god kemi, ikke sådan at vi er en homogen masse. Men der er en atmosfære, hvor det oftere er den højeste og ikke den laveste fællesnævner, som er herskende.

Det med fællesnævneren vil jeg ikke kloge mig på,(det må vi have matematiske klarttænkende til) ligesom kemi er heller ikke min stærke side, men jeg ved noget om mennesker og kan kun give Allan ret i, at der trods vores forskelligheder er en fantastisk fællesskabsfølelse og tolerance som gør, at man til tider kan føle sig helt ”høj” over at tilhøre gruppen af Havbasser. Det fantastiske er at der er plads til flere hvis de vil! Ved godt det bliver en smule sentimentalt, men det er der heldigvis også plads til. Så tak fordi I var med til at gøre en halvdårlig dykkeroplevelse til en god aften ? Mvh Henrik