Dennis og jeg havde egentlig planlagt at køre til Lysekil mandag morgen og tilslutte os de øvrige Havbasser, men vejrudsigten og Henrik ville det anderledes, så vi lod os lokke til en Østersøtur, da vi jo alligevel skulle betale bro/færge!
Fra Ølsted til Smygehamn via. Kokkedal og så var vi fremme først på formiddagen. Der var endnu ikke dukket nogen båd op – men Dennis’ hue, som han havde glemt weekenden før, lå stadig ved slæbestedet, så der var et glædeligt gensyn. Vi fik samlet grejet halvt, inden Kim og Henrik med båd dukkede op. Der var vist kun 2 vrag der virkelig var på tale denne formiddag, Undine og Wacht. Med en spejlblank Østersø satte vi kursen 36 mil mod syd for først at se nærmere på sidstnævnte vrag.
Så skal båden lige løsnes…
Ca. 1,5 time senere var vi fremme på destinationen og kunne smide formanden i for at binde på. Henrik havde ingen lygte, så han fik lov til at dykke sidst – selvom han prøvede at argumentere for at det var smartere, hvis han kom lidt før i – gad vide om han havde ærinder?
Henrik var ikke den første
Straks vi kom i vandet afslørede sigten sig til ikke just at være imponerende, og den blev ikke ligefrem bedre jo tættere vi kom på bunden. På vraget var der vel 3-4m hvor det var bedst – ikke just hvad vi havde håbet – men dog ikke uvant på Wacht. Det blev en tur ud og se snabelstævnen og en tur agter. Alle vegne på vraget stod der store torsk – og sammen med den langsgående strøm, der hvirvlede mudderet op var det vist primært årsagen til den dårlige sigt. Der er masser af fine detaljer at fordybe sig i på vraget – men mudret hvirvler hurtigt op, hvis man kommer for tæt på.
Selv når sigten svigter, skal bundtovet op…
Tilbage i båden var det blot at nyde den blå himmel og det absolutte havblikke vand med en kop kaffe mens vi samstemmende brokkede os over sigten men konstaterede at vi alle havde haft fine dyk. Kim havde det som krav, at vi skulle dykke Undine så vi stak næsen nordover og kunne på den måde også splitte hjemturen op i to. Samtidig havde vi en forventning om god sigt, som Undine er næsten garanti for. Kim blev igen smidt først i og Dennis og jeg fulgte efter – men endnu mere skuffede end på Wacht kunne vi konstatere, at der maksimalt var 3-5m sigt. Vraget er siden sidst vi har været der efterhånden faldet noget sammen – styrbords lønning, som tidligere har været hel, er nu faldet ned i vraget flere steder, og kanonerne hænger faretruende frit.
Der er masser at kigge på og tiden på denne dybde går jo som bekendt hurtigt, så inden vi så os om, lå vi på 6 og 3 meter og kiggede ud i ingenting…
Hjemad efter en lang dag!
Tilbage i båden delte vi det sidste kaffe, mens vi ventede på Henrik – derfra var det 50 min tilbage i havnen og så pakke bilen igen, inden kursen blev sat mod Lysekil, hvor vi landede ca. 5 timer og et pitstop senere.
Tak for en, trods sigten, god tur!
Steffen