Så lykkedes det endelig at vejr, vind, strøm og godtfolk gik op i højere enhed. Vi kunne mønstre 3 stk. af sidstnævnte på en højhellig hverdag/arbejdsdag, eftermiddagstur vel at bemærke. Jeg var så heldig at kunne troppe op i Helsingør og lade Steffen gøre slæberiet. Min båd står i laden, halvamputeret og venter på forår.

2 stk godtfolk

Dennis stødte også til i Helsingør og vi fik hurtigt pakket båd og kom afsted. Jeg tog førervant pladsen bag roret (et meget lille et af slagsen) og nød den dejligt nye opdaterede teknik af en motor. En 2 takter er og bliver en 2 takter, men trækkræften kan man ikke komme uden om og rigeligt af den på en ellers havblik dag, hvor selv det mindste sø udfordrede havgassen, hvis man hvilede lidt for meget på gassen.

Der løb en smule nordgående strøm og lidt ude af rutinen med navigatorens punkter, så tog det lidt tid at få smidt. Jeg tilbød selv at binde på efter at hørt på de 2 andres mange undskyldninger. Dennis var dog undskyldt efter at han fandt det ene og det andet i Pingos næb til reparation af mit fallerede udstyr. På kom det og jeg sprang i med godt tilløb til bøjerne og dykkede hurtigt, overfladevandet var krystalklart og jeg kunne ramme tovet fra lang afstand. Jeg ramte tovet i 3 meters dybde og blev lidt forundret over at der slet ikke var noget træk på tovet. Årsagen var at strømmen vendte lige der og blev sydgående, resulterende i at jeg vendte på tovet og blev presset ned mod vraget. Glæden var dog stor da den ene david på Otto kom til syne allerede fra 15m og jeg kunne se tov og lod lå oppe i vraget tæt på. Med køligt overblik, analyse, afballancering og kiggen efter rødtunger og det tog mig derfor kun 20 sek. at binde på.

Kronborg i disen

Jeg tog først en tur rundt på broen, her var ikke meget liv andet end mange nøgensnegle, flotte er de, men dur ikke rigtigt til noget. Kom i tanke om at jeg havde glemt mit håndspyd men begav mig alligevel ud på bunden mod agten for at opsøge de normalt sikre tungegemmesteder, men her var intet liv. Der har været godt gang i sandet på vraget efter de sidste par storme. Foran broen i bagbord side var der kommet en genstand til syne der, for den kyndige, meget vel kunne minde om en maskintelegraf. Søjle af jern og et rundt hovedet med glasset liggende opad. Indikatoren var af jern og rustet ind i glasset og indmaden manglede totalt og må også have været af jern for at mangle totalt. Normalt burde de ting være af messing og være bevaret til en hvis grad. Nå men gode bud modtages fra dem der kommer efter, hvis  den da ikke  er dækket af sand igen.

Familiefaderen tilbage i båden

Jagten gik ind på gummijigs og pirke til sønnike derhjemme og på et vrag som Otto er man godt beskæftiget med det. De ligger i alle størrelser, farver og alder spredt ud over vraget. Jeg fik mig en lommefuld af de pæneste og efter en god halv time var det egentligt ikke rigtigt koldt endnu i det 4 grader kolde vand. Men det blev det. Jeg opdage at jeg efterhånden ikke rigtigt kunne koncentrere mig om noget forehavende og efter små 40 min gik jeg op ad tovet. Nu frøs jeg og de 3 min sikkerhedsstop var ikke specielt mindeværdigt på varmekontoen. Jeg brød overfladen for at konstatere at der heller ikke var nogle formildende omstændigheder her. Dennis kom op hurtigt efter mig og så var det bare om at få smidt Steffen i så vi kunne komme ind i varmen.

Alle havde et godt dyk og vi var så glade for at være i live, at kulden ikke skulle snyde os for en kold bajer. Den var dog meget kold og vi gav gas for at komme i havn. Hurtig afrigning og jeg trak faderkortet og stak af for at nå aftensmaden med familien, den bliver gerne byttet når det bliver de vordende fædres tur.

Nu skal der lige gå lidt tid, så er kulden glemt og vi tager en tur mere, måske fryser vi endnu mere, men så er det også snart forår.

Henrik