Det blev søndag og endnu en dag, som skulle tilbringes på vandet.

Rasmus B endte med at melde afbud (han kom sikkert senere hjem end aftalt her sidst) og ingen meldte sig til at tage pladsen, så holdet var småt, men godt.

Planen var at komme hurtigt afsted kl 8.00, så vi kunne starte ude og slutte af tættere på land, da vinden ville tage til i løbet af dagen.

Desværre var bommen til slæbestedet i Skovshoved Havn ikke tilhænger af vores fornuftige plan og nægtede at åbne. Havnefogeden blev kontaktet, og han var ikke behjælpelig og mente vi skulle vente på ham ind til kl 10.00. Det var der delte meninger om, så jeg løb rundt på havnen for at finde et sted, hvor båden kunne sniges i vandet.

Desværre er havnen fornuftigt afspærret, men i mine tilstræbelser på at gøre lidt op med Skovshoveds fornuftige afspærring (flytte lidt på en stolpe) kom en mand hen til mig og spurgte hvad jeg lavede.  
Jeg svarede selvfølgelig ærligt, og han ville gerne hjælpe os. Manden havde nemlig en nøgle til en anden bom, som vi kunne køre ind af til et slæbested, dog viste det sig, at der var sat nye låse på, og nu var han også lettere irriteret.

Nu mente den søde og rare mand også at den stolpe, som jeg var i gang med tidligere, også skulle flyttes. Desværre havde manden ikke det rette værktøj, men fandt efter lidt søgen et rør som han hurtigt fik banket sammen til noget brugbart. Og wupti 2 min senere var en “dårligt” placeret stolpe flyttet.

Manden slutter af med at sige: “Da jeg var yngre, var der ikke det hus, som jeg ikke kunne komme ind i”.
Jeg var flad af grin, og fedt nu kan vi komme i vandet en time senere end planlagt.

Turen gik til 4 forskellige vrag, hvor der var torsk på de 3 af dem.

På første vrag ser Fadi noget, der ligner en ”torsk bule” på vejen ned, oven på vraget, så han vender inden han skræmmer dem. Jeg tager så harpunen i hånden, og dykker ned der, hvor der skulle være torsk. På vejen ned ser jeg en enkelt torsk, som pisker afsted, og tænker ØV nu har jeg nok skræmt det hele væk.
Jeg vælger dog at blive liggende på vraget, da de ofte alligevel er lidt nysgerrige, og efter 20 sekunder kan jeg ikke se andet end torsk, torsk og flere torsk, der nærmere sig på trods af sigten kun er 1,5 meter. I det slørede vand får jeg ramt en torsk, som vikler sig rundt om en sten, der lige skal frigøres, inden jeg svømmer mod overfladen.

Da jeg kommer op til overfladen, kan jeg godt se, at det ikke er min største torsk, men hva’ fanden.

Det andet og tredje vrag var super spændende at dykke på, og der blev spottet en torsk.

På det sidste vrag stopper jeg med at dykke før tid, da jeg kunne mærke lidt ubehag på det ene dyk.
Jeg kunne dog meddele til Fadi, at der stod torsk dernede og ventede på ham. Fadi var nu fast besluttet på at hente sin første torsk op fra dybet. Efter flere forsøg lykkes det til sidst, og dette blev den største torsk, som blev fanget på turen.

Humøret var højt og heldigvis var turen hjemad stille og rolig.

Mikkel