Fredag d. 2. September satte 4 unge, samt 2 erfarne, Havbasser kursen mod Tustna i Norge – Mikkel, Sigvard og Mads i bil 1, Jesper, Frank og Storfangeren Niels Klaris i bil 2 med Havtasken på slæb. Vejrudsigten lignede et eventyr, og forventninger var tårnhøje, især for Mikkel, Jesper og Mads, der skulle UV-jage i Norge for første gang.

Mens hold2 valgte at mødes i Farum, viste Mads samfundssind ved, at bruge 2 timer i den københavnske myldretid på,  at  hente de unge på Nørrebro. Toget kunne man jo ikke tage…

Utroligt så meget opmærksom en RIB, kan skabe på en motorvej. Flere bilister vinkede ihærdigt til os, når de overhalede. Frank mente, det var fordi vi ikke alene kørte i hans BMW men også hans  tagboks, som også havde et BMW logo. Inden færgelejet, fandt vi ud af hvorfor.  Øh jo, Frank havde glemt at lukke for tagboksen – færgen skulle jo nås…..

Alle havde en maddag, hvor man skulle vise sine kulinariske evner.  Det havde ingen en af de unge ikke helt forstået. Vedkommende troede gammelmandsjægerne også ville handle ind for ham….

Så pitstop ved Svinesund, 5 kilo slik og råvarer til Jespers gourmet aften.

Lørdag morgen ankom bil 1 til et fantastisk udkigspunkt over Dromnessundet, hvor de erfarne og Jesper stod klar med pølser, spejlæg og Franks tynde kaffe efter en lang nattekørsel. Og ligesom der skulle serveres, gik det op for gammelmandsjægerne, det her nok kunne blive en lang tur. Enhver ved jo et rigtigt uv-set også indeholder tallerkener, bestik, portvinsglas m.m. men åbenbart ikke de unge. Kort og kontant blev Frank overdynget med – det stod ikke på listen, det havde Frank ikke sagt – det havde deres mor ikke pakket til dem…..

Kort efter var kompagniet på Tustna, og kunne rekognoscere vandet inden aflæsning ved hytten. Solskin, vindstille og helt fladt vand betød direkte i dragterne og i vandet fra kysten ved Imarsundbroen. Meldingen fra hyttefatter lød på to måneders regn før vores ankomst, og det påvirkede desværre sigtbarheden en anelse, men de øvrige forhold opvejede. 

Imarsundbroen lod de store fisk vente på sig, og var generelt halvtom de gange vi dykkede der, men alligevel giver det en fed og speciel følelse at dykke ned langs pillerne – som om man bliver mindre og mindre. Et par timers dyk gav et par fisk til hytten, og så var det ellers hjem og slappe af ovenpå få timers søvn, med Storfangerens chilli con carne.

I løbet af aftenen tikkede nyheden om Coach Morten Krarups sejr ved Havbassernes klubmesterskab ind hos (den nu tidligere) Storfanger Niels Klaris, og så var stemningen for resten af turen ligesom sat. Dog var det ikke værre, end at Niels hver morgen var klar med en lækker morgenmadsbuffet, hvor selv de unge var tilgodeset med Guldkorn. Men noget skulle jo også aflede tankerne fra konkurrentens overhaling indenom hjemme i Danmark.

Søndag satte de to både sammen kurs mod Smølabroen til et par dyk med lubber, og efterfølgende et rødspættespot med store flotte fisk. Derefter skiltes bådene, og båden med Sigvard, Jesper og Mikkel drog forgæves mod Imarsundbroen, men Fiskefabrikken bagved kastede et par fine fisk af sig i det grumsede vand.

Tilbage til aftensmaden – en jægers udtryk, dna, kommer frem ved madlavningen. ”er det kun mig der synes den ret er stærk?”, sagde Mads tørt, da Jespers ret blev fortæret. I stedet for grøn peber, erkendte Jesper, at han havde taget fejl af grøn peber og grøn chili. Jo

Hjemme i hytten havde Jesper nemlig serveret asiatisk inspireret ris og friskfanget fisk, efter en lang dag med fænomenale forhold.

De følgende dage blev der dykket på livet løs, både i søgen efter nye, spændende spots, og på de allerede kendte spots der holdt masser af fisk. Der blev fanget hovedsaglig lubber, men også torsk, to havtasker og omkring 300 kammuslinger. To af dagene var turen hjem til hytten en anelse bumpy, men ellers holdt vejrudsigten stik, og gav os fuldstændig perfekt vejr til undervandsjagt.

Dag 3 eller var det 4, startede også sådan her – nogenlunde.  vind, bølger, som nok bliver større og større som historien fortælles, masser af sol og med Mads og Jesper i båden, skulle der tænkes kreativ.

Den ene snakker hele tiden mens den anden konstant piller ved et eller andet i båden, så planen var primitiv – ø hop! De skulle være i vandet hele tiden for at undgå problemer ombord .

Først sejlede vi rigtigt langt ud. Ved hver eneste ø, der blev passeret tilbage, hoppede de i vandet på nordsiden med opsamling på Sydsiden af øerne. Jesper fik luv side mens Mads fik læ side på øerne.

Efter 5 timer i vandet, begyndte de første tegn på mytteri at komme frem. Tænk sig, nu begyndte de også snakke om en pause, hvilket skipper afviste med begrundelsen, vi ikke var kørt helt her op for, at holde pause. Så kan du bare hoppe i selv, sagde en gnaven Jesper, mens Mads bare udbad sig en drikkepause. Og så var det skippers tur til at komme i vandet.

Undervejs fik vi også fiskesuppe ved Frank, Indisk curry ved Sigvard, Fisk med æblekompot og karrysovs ved Mads og Fisketacos ved Mikkel. Ikke et øje var tørt hele ugen! 

Sidste dag på vandet blev torsdag, hvor Frank på grund af øregener måtte hoppe i vandreskoene, og tage alene på hiking. De øvrige basser samledes i Havtasken, og tog på knoldhop det meste af dagen. Her blev vi skiftevis smidt i vandet på knolde fra 4-14 meter lige ud til det dybe vand, hvor stimer af rigtig pæne lubber samledes. Geniale dyk og jagt hele dagen, og kølekassen måtte næsten kranes ud af Havtasken. Et par timers filetering, og så var kvoten nået!

Det betød at kompagniet valgte at rive pløkkerne op om fredag, og kørte tidligt hjem om eftermiddagen, efter en god uge på Tustna.