Storfanger –  Nu med hyttefad?

Hvis man nu skulle rangere bedste afholdelse af Havbassernes klubmesterskaber gennem tiden, så tror jeg med sikkerhed, at årets udgave ville komme ind på en sikker 1.plads 🙂

Let vind fra øst gennem flere dage. Sol fra en skyfri himmel. Lufttemperatur 22 grader. Vandtemperatur ca. 16 grader. Sommerhus med egen kok, yacht, sauna og dertil hørende isbad. Det var en intet mindre end legendarisk dag i Havbassernes historie.

Arrangørerne havde dette år valgt at flytte mesterskaber fysisk, så udgangspunktet var ved tidligere Storfanger Niels Klaris sommerhus på Sjællands Ode. Lidt længere kørsel inden jagten, men til gengæld meget kort til noget af Danmarks fiskevand indenfor max 45 minutters kørsel. Der var pyntet op med store bannere af ”Storfangere gennem tiden”, samt vejskilte der hjalp deltagerne sikkert den sidste kilometer til sommerhuset.

Hele 10 jægere havde meldt sig til mesterskaberne, men en ungdomsjæger undlod at møde op. Vi tænker, at udsigten til et nederlag i Gammelmandsjægernes skygge var for hårdt for den unge mands psyke.

Inden starten på selve konkurrencen oplevede Rune Mott den store ære, at blive optaget i den fornemme og sagnomspundne Loge Gammelmandsjægerne. De gamle logebrødre havde fornemmet, at Rune kæmpede med presset for at opnå denne hæder. Det ville ikke være fair, hvis frygten for at fejle ville gå ud over hans præstation ved mesterskaberne. Rune kæmpede med glædestårerne, men kunne samtidig sænke skuldrene for dagens vigtigste mål var allerede opnået.

Herefter blev konkurrencereglerne gennemgået af den regerende Storfanger. Pokalen og den medfølgende eksklusive Storfanger-Hummerpind blev fremvist og jægerne var klar til afgang.

Til sidst var der lige en opsummering af mindstemål, hvor pighvar blev sat til mindst 35 cm. Denne lille detalje blev senere på dagen afgørende for placeringerne i top 3 (specielt fordi det ikke blev besluttet hvad straffen for at komme for sent skulle være. Selina gik grundet dette glip af en podieplacering).

Alle kørte herefter afsted i par. På nær unge Mads, som mente han kunne finde flere fisk, hvis han ikke slog pjalterne sammen med de seneste 3 års Storfangere. Denne fejltagelse vil sikkert kunne holde Mads vågen mangen en nat i den kommende tid.

Der blev jaget hele vejen rundt om Sejerø-bugten, samt den nordvendte del af Odsherred.

Hvad der sker på jagten bliver på jagten. Det gjaldt i hvert fald Niels Klaris svømmefødder, som han ellers stolt viste frem inden jagten. De blev på spottet da Storfangerne vendte snuden hjem mod sommerhuset. Det var ellers en meget fin aldersforkortet udgave til specielt udviklet til gamle (men stærke) ben.

Første mand tilbage fra Jagt var unge Mads. Han tog imod Storfangerne, herefter ankom Selina og Bo, hvorefter der gik en rum tid inden Tox og Jens bragede ind på parkeringspladsen på slaget 15.30. Tox’es undervogn havde ikke samme opfattelse af nødvendigheden af høj fart på markvej, så den blev undersøgt for skader efter ankomsten. Herefter burde konkurrencen være afsluttet, men da næsten alle andre havde fået opgjort deres pointscore, så kom Rune og Jesper luskende LANGT efter tidsgrænsen var overskredet. Det blev diskuteret om de to skulle diskvalificeres, men den regerende Storfanger var nådig, da det helt øjensynligt ikke ville have nogen indflydelse på, hvor pokalen ville ende.

Alle jægeres fangster blev fremvist og målt. Specielt Selina var uheldig med en pighvar som kun målte 33,5 cm og derfor var under konkurrencemål. Det var ellers en flot fisk. Noget mere sølle var de to rødspætter som Jens og Morten fik godkendt. En rødspætte på 26 cm overholder mindstemål, men er godt nok lille. Det blev besluttet, at der ved kommende klubmesterskaber er et mindstemål på rødspætter på 30 cm, men pighvar/slethvar sættes ned til 32 cm. På trods af stor ihærdighed fra alle jægere var der dog igen i år ingen tvivl om vinderen. Den forsvarende Storfanger landede: en havørred, en pighvar, en rødspætte og to skrubber til konkurrencen. Derudover kom han op med en ekstra pighvar lige under mindstemålet på 35 cm, samt skrubber til middagen.

Storsindet valgte den nu tredobbelte Storfanger, at give hummerpinden til Tox, da han som tidligere Storfanger faktisk havde lidt krav på at eje en sådan. Der var lidt mumlen i krogene om det nu kunne være foregået på ordentlig vis. Var der lagt hyttefad ud i forvejen? Skulle Morten Krarup fremover kun jage på land, eller med bind for øjnene?

På en anden og tredje plads kom Jesper og Rune. Der er dog indgivet en protest som er videregivet til Dansk Uv-Jagt Forbundets konkurrenceudvalg. Årsagen til protesten er Jesper og Runes manglende overholdelse af sluttidspunktet (det var en formildende omstændighed, at de lige skulle have en pølse på vejen tilbage). Vi ser spændt frem til om protesten vil have betydning for de sekundere placeringer. Konkurrenceudvalget under Dansk UV-jagt Forbundet består af: Jacques Cousteau, Jacques Mayol, samt den til enhver tid regerende Storfanger fra Havbasserne.

Heldigvis faldt der hurtigt ro over gemytterne og den helt store fælles filetering gik i gang, så fiskene hurtigt kunne gøres klar til ønskebrønden, eller nedfrysning i vacuumposerne.

Skipper Henrik stod for en forrygende aftensmad. Fish and chips med tartar sauce. Alle jægere langede godt til fadet. Trætte, men også spændte på det næste mesterskab der skulle finde sted umiddelbart efter maden. Den første Havbasse-saunagus-konge skulle kåres. Mads, Selina og Bo var nødt til at tage videre, så de deltog ikke det videre forløb.

Alle var spændte på, hvor mange der stillede op som Guskonge, men da først Niels Klaris havde meldt sit kandidatur faldt alle andre fra. Vi havde set poser fyldt med æteriske olier, og fryseren var proppet med duftende iskugler. Mesterskabet var derfor mest at regne som en simpel kåring (”lidt på samme måde som Uv-jagten tidligere på dagen”, citat Storfangeren).

Saunaen blev fyldt med mænd i deres bedste alder og fylde. Historier fra dagens jagt og bandithistorier blev blandet med duften af cedertræ, lime, lavendel og lignende. Højdepunktet kom, da Niels væltede en ordentlig omgang menthol/pebermynte på ovnen. Det medførte umiddelbart højrøstede ytringer der svingede fra begejstring til smerteskrig. Saunaen blev tømt og isbadet var i høj kurs indtil den værste mentos-oplevelse var forduftet. Herefter forløb saunaseancen i ro og mag.

Efterfølgende blev der afslutningshygget på terrassen.

En fuldstændig magisk dag fik sin ende. Som regerende Storfanger tillader jeg mig her ved afslutningen af beretningen og konkludere, at Jeg allerede glæder mig til titelforsvaret næste år. Pokalen er sendt til indgravering, så jeg kan glæde mig visuelt over den trefoldige hyldest hele året.

Kom an hvis I tør 🙂