UV Jagt i Øresund d. 19/5 2021

Dagens fyraften tur gik mod Øresund i håb om at finde nogle af de manglende torsk til Kingfish Øresundscup. Vinden blæste frisk fra vest, og heldigvis gav Sjælland lidt læ så bølgerne ikke nåede at blive store. Strømmen var der heller ikke meget af, så forholdene var faktisk rigtig fine.

Endnu en god dag på Sundet

Vi fik dykket efter torsk, og så heldigvis også en masse. Jeg gik målrettet efter en af de helt store torsk, men havde desværre ikke heldet med mig. Jeg var endda overrasket over, at jeg ikke så en over 5 kg, som jeg ellers godt plejer at kunne finde. Det lykkedes mig dog at finde en på omkring de 4 kg, som også blev turens største. Det var noget af en skuffelse, og tanken om at de store måske ikke er til at finde i Øresund længere strejfede mine tanker. ØV…

Selv om den ikke er kæmpestor er den alligevel fin

Vi havde vores yngste Havbasse med, letmatros Alma, som var meget glad for at sejle båden, og knap så glad for at røre ved en torsk. Efter lidt tid fik Alma overvundet frygten og rørt ved en torsk i næsten et helt sekund – meget flot!

Den unge generation har overtaget styringen

Billederne i beretningen er også taget af Alma, som var lyn hurtigt til at tage nogle gode billeder. Mange tak for det Alma.

Nyt par til middagen…

Alle ombord fik fanget lidt torsk, hvor de øvrige torsk lå omkring de 2 – 2,5 kg.

Selv middelstore fisk bliver store med den rigtige reference…

Vi mistede desværre det nye blylod / anker i Havtasken, som vi godt nok ikke er stolte af. Ja det var en amatør fejl, som vi helst ikke vil nærmere ind på. Men I skal vide at vi skammer os – undskyld! 🙂

Alt i alt en super måde at tilbringe ens eftermiddag / aften!

Mikkel