Grundet Covid19 var vores tur til norge noget usikker i år. Datoen for turen blev flyttet flere gange, og vi måtte desværre til sidst sige farvel til to gæve havbasser, som ikke var gamle nok til at måtte komme med på turen ☹
For at komme ind i norge skulle man enten være færdigvaccineret eller have bevis på overstået corona sygdom.
Vi startede onsdag 30 juni om eftermiddagen med kurs mod Tustna, i 2 biler med havtasken på slæb, 80 km/t og udsigt til 17 timers stille kørsel gennem Sverige og norge. Omkring midnat ramte vi grænsen, og vores nerver sad uden på tøjet, kunne vi komme ind eller ville vi blive afvist ved grænsen. Heldigvis var der ingen problemer, og de norske grænsebetjente ønskede os en god ferie i norge.
Efter at have kørt hele natten ankom begge biler til huset i Tustna, og da bilen med Mikkel ankom ca. 1 time før vores bil, var der tid til at han lige kunne checke vandet ud. Det resulterede i at han stod med en mega lubbe, og så var vi igang, nu skulle der jages.

Der blev hurtigt klædt om, og op i båden. Afsted mod første spot, som var nogen bropiller.
Jeg havde på forhånd sagt at jeg ville skyde på alt hvad der rørte sig, da jeg jo er vant til at jage i øresund. Efter at være blevet smidt af ved en af bropillerne, svømmet som en gal mod strømmen for at komme i læ, var jeg nu klar til mit første dyk
Det er en noget anderledes oplevelse end at dykke i øresund må man sige, for allerede på 5 meters dybde er der bare fisk over alt. Jeg valgte en torsk på ca. 3 kg, plaf, hold kæft hvor er jeg go 😊
Kaldte på båden, så de kunne tage min fisk, men …….. de var sgu ikke helt så imponerede som jeg var. Norge er bare fantastisk med fisk, og det tog da også mig et stykke tid at blive vant til hvor mange fisk der var.
Det blev en super dag, hvor vi til sidst ikke kunne lukke fiskekassen.

Næste dag var det tidligt op, Niels havde lavet den store morgenmadsbuffet, med nybagte boller, total luxus.
Vi valgte at tage længere væk for at prøve nogen andre spots, og også her var der fisk over alt (Og blå brandmænd, som Tox og Jess besluttede at kysse. Kan ikke anbefales)


Vel hjemme igen, gik den store fiske fabrik igang, det tager sin tid at filetere og vakuumpakke så mange fisk.
Når man har været i vandet hele dagen, fileteret og pakket fisk, så er man rimelig brugt, så da maden for fortæret gik folk ud som et lys.
På dag 3 ville Mikkel på langfart, han havde hørt om nogen gode spots ved Kristianssund (En pæn lang sejltur), så vi tog ekstra benzin, og drønede derudaf.
Vandet var helt fladt, himlen blå, Havtasken sejlede som en drøm, selskabet var godt, hvad kan man ønske sig mere.


Det skulle da lige være fisk. Vi dykkede et par steder omkring Kristiansund, men ikke med det store held. Et par rødspætter (Dog ret store), og nogen enkelte kammuslinger.
Mens vi sad i båden, kom en anden båd sejlende hen til os. Det viste sig at være Ørjan (Norsk UV-Jæger), gensynsglæden var stor, og han delte et par spots, som vi ville prøve, for at fange store Lubber og evt. Helleflynder.
Helleflynder blev der ikke noget af, men en masse rødspætter og en del lubber.

De næste 3 dage prøvede vi en masse nye steder af, nogen gode, og andre mindre gode, et enkelt ud foran en fiskefabrik. (Tænker det er sådan det føles at dykke i en gylletank, meget ulækkert)
Der blev fanget mange flotte fisk, og vejret var helt fantastisk, med omkring 25 grader hver dag.


Man må jo have 18 Kg filet med hjem pr. Mand, så dagligt måtte Mikkel lige vurdere om vi havde fået nok fisk, og så ellers lige supplere 😊

Efter 6 gode dage i vandet sagde vi farvel til Norge, det bliver helt sikkert ikke sidste gang.
