Vejrudsigten så fantastisk ud, så de to kaptajner Rune og Tom planlagde i god tid en tur på Kattegat. Sejladsen blev annonceret og skibsdrengen Rasmus slog til. Planen var to spændende kendte vrag i Kattegat, men som var nye for Rune.

Men Rune kom til at tale over sig. Så da de to pirater Rasmus og Christian hørte om forholdene og de fine skatte, slog de til og kaprede sig adgang til det ene vrag. Vi fik dog en aftale på plads om at bytte vrag halvvejs.  

Vandet var fantastisk helt blankt, så vi kom hurtigt frem til vores vrag. Men til vores store overraskelse og ærgrelse var der en stor HAJ lige over vraget! Dykker klubben Hajen! Hvor uheldig kan man være, to vrag langt ude i Kattegat optaget.  

Nødplanen blev et tredje vrag, som de to kaptajner havde dykket på tidligere. Det var et stort vrag og prognosen sagde stort set ingen strøm, så det skulle være nemt. Vi fandt det nemt og fik smidt anker. Men det viste sig, at der var meget strøm, så ankeret drev hen og fik fat i vraget. Vi strammede anker torvet, så vi lå i kanten af vraget, så vi kunne hvile ved båden. Rune tog første prøve dyk. Selvom vi kunne se vraget på ekkoloddet, kom vi ned 10m fra vraget på grund af strømmen og skulle svømme mod strømmen.  

Det var ikke holdbart og vi valgte at flytte os. Det var sin sag at få et anker op, når det ligger på bunden af Kattegat i så meget strøm at vi kun kunne hive anker torvet op til omkring 30 grader fra lodret.  

Nu viste det sig at være et lille problem med to kaptajner om bord. Vi var ikke helt enige om, hvor vi skulle smide ankeret. Men heldigvis indså Tom, hvem der var den rigtige Kaptajn, måske fordi Rune lokkede med en øl, hvis det var forkert. Efter en mindre justering og udsigt til en øl i havnen, lå båden perfekt. Faktisk helt perfekt, lige over vraget, så vi kunne justere længden på anker torvet i forhold til, hvor på vraget vi ville ned. Der var rimelig god sigt over vraget, men nede på vraget var der kun 2-3 m sigt.  

Vi dykkede rigtig mange gange uden at se fisk, men Tom viste vejen og skød en fin sej. Vi rykkede båden stille og roligt og da vi nåede enden af vraget, var der en lille stime med meget små sej. Selvom vi dykkede nogle gange, blev de i samme område og virkede næsten nysgerrige og kom helt hen til en når man lå på vraget. Rune synes en af dem var lidt større end de andre og tog chancen og skød den største. Det viste sig at være en god beslutning for selv om den var lille, var den lige over målet og en ny art for Rune. 

Turen hjem gik fint, måske lige bortset fra at vi løb tør for benzin lige i indsejlingen til havnen! – men vi havde naturligvis husket reservedunk, den glemmer man jo ikke… 

En god dag på vandet, men lidt ærgerligt med så få fisk – og især når man bagefter hører at det var meget bedre på de andre planlagte vrag… 

Rune