Nu skulle det endeligt være! Efter flere års opsparet forventning og sidste weekends mislykkede tur var søndag endeligt dagen, hvor jeg skulle have min debut på det legendariske rev ”Ryggen”.

Forventningsfulde og på vej mod eventyr!

Det var således med stor forventning, at jeg tidligt søndag morgen kørte mod Skovshoved havn for at mødes med Jess og Rasmus W.

Velankommet til havnen så forholdene noget blandet ud. Vandet var roligt men Øresund lå indhyllet i tåge med en sigtbarhed på ca. 500 m. Jeg spurgte lidt nervøs Jess om han mon havde koordinaterne på Ryggen tastet ind i klubbens navigator? – det havde han ikke men mente heller ikke at det var noget problem idet han selvsikkert proklamerede at han kunne finde vej derud ved at smage på vandet (den påstand skulle kort tid efter vise sig at være en stor fed løgn!).

Lige inden vi sejlede afsted udspillede der sig også et meget ømt scenarie på havnen. Undertegnede havde et par dage forinden, efter flere års massiv pres fra forskellige UV-makkere fået installeret pissette i dragten. Dette resultere så i et scenarie, hvor jeg iført stram sort neopren står og fumler febrilsk med begge hænder nede i underdelen for at få udstyret på plads, alt imens Jess som står lige ved siden af kommer med råd og opmuntring. Jeg har ikke lyst til at vide hvad de hundeluftere der passerede os troede vi var i gang med, men missionen lykkedes da til sidst!

Nå men afsted gik det i Havets Dronning (denne gang med lænsepropperne ude så ikke noget vand indenbords). Det første stykke sejllads ud forbi Middelgrunden gik nogenlunde, men så startede problemerne. Normalt er de sideafmærkningsbøjer som markerer ryggen tydelige at se fra Middelgrunden, men grundet tågen kunne vi INTET se. Vi fik ikke meget hjælp af klubbens navigator, da den hverken viser Middelgrunden el. Flakfortet, så vi havde absolut intet at gå efter. Det var så her, at jeg i et kort øjeblik overvejede at komme med en kæk bemærkning ang. Jess´proklamerede evner til at smage sig frem, men jeg kunne ligesom fornemme på den lidt trykkede stemning i båden, at tidspunktet måske ikke var så velvalgt.

Ryggen ligger hvor den plejer

Nå, men kort fortalt så ender det med, at vi sejler i ring i ca. 10 minutter, finder herefter Google Maps frem på telefonen som faktisk giver os en nogenlunde pejling, får derefter  hjælp fra en anden båd med UV-jægere (Tak til Jimmy og co.) hvorefter det endeligt lykkes os at finde frem til den midterste af de tre knolde på ryggen.

Rasmus og jeg er de første som hopper i vandet og heldigvis kan jeg konstatere at sigten er fin og strømmen til at arbejde med – så på det her tidspunkt regner jeg stadig med at min Ryggen debut kommer til at resulterer i masser af store torsk. Det går dog som det ofte gør den første gang – de opskruede forventninger bliver ikke indfriet af virkeligheden og efter ca. 45 minutter i vandet havde vi ikke set andet en skrubber.

Op i båden igen og videre til næste knold, men her er situationen ikke bedre så efter yderligere 45 minutters forgæves søgen på forskellige dybder uden at have set så meget som skyggen af torsk, må vi kapitulere og vende snuden hjemad med uforettet sag.

Collateral damage – knuste drømme

Sammenfattende levede min Ryggen debut ikke helt op til forventningerne mht. fangst men selskabet var hyggeligt og jeg fik en del brugbare erfaringer:

• Det kræver åbenbart en del træning at blive gode venner med en pissette.
• Propperne i hækken på Havets Dronning skal være ude når man sejler for at lænse båden.
• Sørg for at få koordinaterne tastet ind i klubbens navigator.
• Jess kan IKKE navigere ved at smage på vandet.
• Torsken er ikke altid hjemme ude på Ryggen

Mads Kongsgaard