Turberetning fra S.S. Otto d. 5/4 2021

Morgenen startede for mit vedkommende med at jeg stod Farum station kl. 08.05 og ventede på Rene. Jeg ventede og ventede… Da klokken blev 08.45 kom Kim og hentede mig. Rene havde åbenbart misforstået og troede, at Kim ville hente. Det betød selvfølgelig at jeg var sidste der kom. Vi kan jo diskutere om det egentlig ikke burde have været Rene der skrev denne beretning, men det vil jeg lade være op til læseren 😉

Der var store dønninger fra nord….

Vi rullede til Helsingør med lave forventninger. Vejrudsigten sagde 6 m/s fra nord med vindstød på det dobbelte, men det er påske og vi skulle fandeme nå i vandet! Vi kom derop og fik sat båden i og tog mod Otto, da det burde kunne lade sig gøre at sejle de to sømil.

Godt at solen skinnede, for vinden var kølig

Turen derud gik faktisk rigtigt fint og stemningen var positiv. Med Kenneth bag rattet og Henning med loddet blev der hurtigt kastet. Måske lige hurtigt nok. Kim der hoppede først i, kom nemlig op igen efter fem minutter. Loddet blev kastet anden gang, og denne gang var der pletskud.

En af Kenneths nøgensnegle…

Jørn kom i vandet efterfulgt af mig. Mens der blev gearet op, voksede bølgerne sig stille og roligt større og større. Jeg kom i vandet og fik kæmpet mig igennem strømmen over spring laget.

Endnu en nøgensnegl

På Otto var der ingen mærkbar strøm og ganske fin sigt. Jørn nåede at finde 4 forskellige nøgensnegle arter, dog ikke nogen nye, der var desuden et par pæne taskekrabber og rødtunger.

Så er der flere smørsnegle på vej

Da jeg var på overfladen igen, havde bølgerne bare vokset sig større, så store at det for alvor ikke var sjovt at geare op på båden. Da Henning og Kenneth var kommet tilbage på båden, gik turen derfor tilbage til havnen.

Sidste mand på stigen

Solen skinnede og vi kunne stille og roligt surfe tilbage med bølgerne i ryggen og en kold øl i hånden. Alle var glade for at de var noget i vandet, men også glade for at de ikke skulle side ude på båden i en times overflade interval med de bølger.

Troels