I sædvandlig stil popper turmail op med tur.

Formanden og Kim er klar (surprise), vejret har jo heller ikke ligefrem været på den gode side, dykkermæssigt.

Så jeg hoppede på, pakket og klar i en fart, tasken til grej bliver åbnet hansker, lygte, Underberg og computeren på bordet, bum pakket…

Mødes med Steffen i Farum, alt i kassen, Kim møder i Helsingør og der kommer en ny dykker, som også støder til (Ali).

Vi kommer til Helsingør men er dog forundret over kø alle steder, det er længe siden med tirsdag dyk. Men Kim og Ali kommer timet og gassen ryger problemfrit i vandet, det er stadig træls at hun skal have sådan et tilløb for at komme rigtig fri af traileren. Båden bliver pakket og alt er godt, dog er der lidt vind samt nogle større dønninger, men vi kommer fint på pos.

Planen bliver at jeg binder på, Kim teamer op med Ali, da det er hans første vragdyk i dk, så vidt jeg forstod, og Steffen binder af. Vinden og bølger ender med at løje af, og Sundet ender med at være helt fladt

Loddet bliver smidt og jeg hopper i, alt er klasse, indtil at jeg kigger på min computer, som lyser og blinker på alle måder, ikke godt, især fordi at mængden af vand inde bag glasset er næsten den samme som udenfor.

Nå jeg når vraget af Otto, +5m sigt og masser af lys, ingen strøm , og loddet er smidt perfekt. Jeg får bundet på, imens tankerne om hvad jeg kan have ramt eller lign. siden at min computer er druknet, nå sigten er god så jeg tager en lille tur ud i stævnen, imens jeg tænker what to do…

Jeg tøffer tilbage forbi påbindingen og agter hvor vraget er vredet om på bagbords side, og må, mens jeg banker hovedet ind i metallet i ærgrelse, jeg må op i god og meget rolig stil…

På cirka 3m-ish møder jeg Kim og Ali på vej ned, jeg tager lige et lille stop, hvor  jeg kigger på min for længst druknede computer og bemærker den lille luftboble som slipper ud fra det kun halvt iskruede låg til batteriet……

Der falder brikkerne på plads, heldigvis er det ok at råbe, bande, og banke tovet i hovedet på sig selv.

Ugen før burde jeg have skiftet batteri og derfor skruet låget af, men der kom lige noget i vejen, så jeg havde skruet låget lidt på igen, så det ikke blev væk. En uge senere havde jeg glemt alt om det, pakket tasken klar til dyk…..

Oppe i båden stod Steffen forundret over min tidlige tilbagevenden, og der skulle jo lige falde lidt voksenmobning af.

Han kom i vandet og mødte Kim og Ali på vej op. (Steffens back up computer løb tør for strøm under hans dyk) da han tænkte at det røde batteri logo på hans skærm sikkert kunne klare et dyk til….

Men alle havde et godt dyk og Ali virkede frisk på næste gang, så det glæder vi os da til. Turen tilbage bød på en varmende Underberg og smukt fladt vand. I havnen gik det i et fornuftigt tempo med at få båden op, bilen pakket og turen hjem i kassen gik flydende og roligt, fint tilbage i garagen..

 Dejligt med vil nærmest årets første tirsdags dyk…

Bjørn