Henrik er jo som bekendt ”vendt tilbage” og inviterede med kort varsel, til en tur nordpå. Vi fik hurtigt lokket Peter og Lars Hage med på turen og vejrudsigten var noget af det bedste vi har set længe: roligt vejr i et helt døgn. Men af logistiske årsager, sejlede vi først fra Gilleleje ved 13-tiden.

Den sene afgang var ikke noget problem, dels skyder Henriks båd en pæn fart, uanset der skulle være noget gammel sø/dønning og dels er det jo stadig længe lyst. Så afsted kom vi og omkring halvanden time efter, lå vi stille lidt nord for Store Middelgrund og blev overvåget af en sæl, mens vi loddede første vrag: Frankfurt. Henrik sprang selv i og bandt på og vi andre fulgte derefter med overlap, så der hele tiden er en i båden til at hjælpe de dykkende med det praktiske.

Alt gik som det skulle, der var absolut ingen strøm og sigten på vraget var omkring 15 meter, altså over middel, selv for dette område i Kattegat. Men selvom sigten var så fantastisk, var det svært at få øje på noget liv, eller i hvert fald noget spiseligt.

Jeg kravlede rundt i enhver krog af vraget, men fandt ikke en eneste taskekrabbe i en størrelse, hvor jeg nænnede at slå den ihjel og torsk og sej var det småt med. Jeg fandt dog en lille intakt lerpotte med noget tekst i, som senere bragte glæde i hjemmet.

Til 2. dykket faldt valget på S.S. Ossian, beliggende ca. 3 sømil østpå og dette blev tilbagelagt i havblik, alt imens vi fik lidt at drikke i varmen. Loddet blev smidt og vi dykkede i samme rækkefølge som før, jeg sprang i ca. 10 minutter efter Henrik og jeg var ikke langt nede, før jeg fik øje på hans flasker. Min første tanke var: er han på vej op?, men så fik jeg øje på vragets maskine (som er vragets højeste punkt) lidt væk og så nu at han faktisk svømmede rundt på havbunden. Her vil jeg påstå, at sigten var mere end 20 meter og vandet var krystalklart, så man kunne se små detaljer på lange afstande.

Posen kom frem og et par håndfulde af de største krabber måtte lade livet på min vej rundt, men der var masser af både krabber og andet liv tilbage. Jeg lå flere gange og betragtede smådyr jeg ikke ved hvad hedder, men jeg blev grebet af det fordi vandet var krystalklart. Alting får en ende og efter godt 40 minutter, bevægede jeg mig mod overfladen og lå et par minutter på deco med Henrik, inden jeg trådte op på lejderen.

Nu fik vi 3 i båden så en kold øl, mens Hage dykkede færdigt. Han var blevet lidt sent færdig med at gøre sig klar til at dykke, idet hans manometerslange var sprængt og han måtte låne min. Men han kom i vandet og havde samme fantastiske oplevelser på vraget, som vi andre havde haft. Nu var bare tilbage at sejle den lange vej hjem, den første time i havblik så vi både kunne drikke øl og spise kage uden at spilde.

Men da vi nærmede os Nordsjællands kyst viste havet tænder og det hoppede noget, her fik vi lidt af en oplevelse (forskrækkelse) da et par tun sprang op meget tæt på båden, mens vi sejlede 25 knob. Det var ved at være mørkt da vi nåede Gilleleje, så vi fik hurtigt rigget af og trukket båden op. Så var turen slut, men det havde været en fantastisk – og ikke mindst hyggelig dag på havet.

Allan Jensen