Strøm og vindstille afgjorde sagen – vi skulle til Helsingør og dykke Otto eller Emil til tirsdagsdyk.

Det er begyndt at blive lidt tidligt mørkt så afgangstidspunkt blev flyttet til kl. 17 – jeg have egentlig planlagt at dukke op i klubben, men et møde trak ud og jeg kunne derfor kun nå at trille direkte i havnen hvor jeg mødtes med to gæster – Maria og Kirstine fra VSK.

Der var vældig aktivitet – hele Nordsjælland skulle åbenbart ud og se på tun – men de fleste andre nåede heldigvis at få deres både i vandet, inden Jørgen og Kim kom trillende med Gassen, og vi kunne rimelig smertefrit få båden i vandet og læsset grej og gril ombord i ro og mag.

På vej mod vraget skulle vi sejle på kryds og tværs mellem tunspotterne og Søværnet – og samtidig havde store skibe i den nordgående sejlrende hornet i bund, mens de prøvede at komme igennem virvaret som var koncentreret i den østlige del af sundet. Heldigvis lå vi rimeligt i fred på Otto som ligger lidt vestligere end tunene åbenbart befandt sig.

Bundtovet blev viklet ud og loddet kom i vandet – og inden længe røg Kasper også i – og så blev jeg beordret i grejet. Jeg havde taget en ekstra trøje på – og måtte lige have et ekstra lod i lommen, inden jeg kunne lade mig dumpe mod bunden. Sigten var ikke imponerende på vraget – vel 2-3 meter – til gengæld var der en smule strøm. Jeg tog en tur fremover hvor jeg mødte Kasper – kiggede lidt på bakken som efterhånden er noget hullet at se på – det kan ikke vare længe før den, desværre, styrter sammen. Jeg tog en tur agterud – og bemærkede et væld af småtorsk – de var alle vegne både fritstående og i hullerne på vraget. Nede ved skruen var sigten lidt dårligere – men ikke værre end at man fint kunne svømme lidt rundt og kigge på torskene, der hernede var noget større.

Jeg svømmede i læ, langs bagbordside og nåede næsten op til stævnen før jeg stødte ind i Maria og Kirstine. Jeg fik signaleret at den guidede tur startede nu – og de fulgte efter – en tur op på toppen af bakken hvor de fine stok-ankre ligger og ser imponerende ud – måske var sigten i virkelighed også lidt bedre heroppe.  Herefter svømmede vi agterud forbi masten, kiggede lidt mere på torskeynglen – stoppede ved styremaskinen og satte kursen agterud med kurs mod skruen og roret.

Inden vi nåede så langt blev jeg imidlertid bremset og en masse håndtegn kastet efter mig. Jeg fangede ikke så meget af det – udover at Maria signalerede at Kirstine havde ondt i lillefingeren (eller var ved at få deko – hvem ved) og ville tilbage til tovet. Jeg reagerede tilsyneladende ikke hurtigt nok, for flere håndtegn blev kastet efter mig – og så svømmede vi stille over til bundtovet i den modsatte ende af bromområdet.

 Jeg havde stadig lidt tid på computeren så jeg svømmede lidt rundt i broområdet – hullet i styrbord sidde er snart levet stort og der falder flere og flere ting derned. Lidt over vraget svømmede en række rigtig fine sej – vel i 5 kg’s klassen. Imponerende at ligge og betragte.

Jeg nåede lige at overhale de to gæster på tovet og kom op til sidstemanden Juhl der var på vej i vandet. Han og Kasper havde set tun springe mens de ventede på os andre – desværre så det ud til at de var færdige for i aften – jeg så ikke flere i hvert fald.

Vi fik startet grillen – lidt skeptisk – vi skulle have Juhls Balkan style kylling/oksekød i hvidt brød med chillisovs – men det skulle hurtigt vise sig at det var et godt miks samen med en kold øl og en debriefing af dykket.

Kim, Ali, Jørgen og Juhl kom også tilbage i båden og alle havde haft gode dyk og vi tøffede langsomt mod havnen hvor vi fik rigget af, mens grillen blev tømt.

Jeg listede mig til at køre direkte hjem – så tak til dem der kørte til Farum og fik styr på logistikken.

Steffen