Trykkerdammen d. 25/2 2021

Henning skulle teste sit trim på sin nye “G-box”, tror jeg sådan en hedder, til en AP rebreather, så han spurgte om jeg ville med i Trykkerhavet til et fyraftensdyk/aftendyk.

Den famøse blæksprutte

Mødetid blev aftalt til 19:30 og der blev inviteret på klubmailen til en ordenlig omgang dykning.

Det var dog kun Jørgen, der havde lyst til at lege med os, så der blev i hvert fald ikke brudt nogle forsamlings forbud.

Det ligner vist mest en dårlig undskyldning…

Et par timer før vi skulle mødes var der dog lidt tvivl fra Hennings side, da strømprognosen så lidt dårlig ud. Men dykkes, det skulle der, så vel mødt kl. 19:30 fik vi klædt om og i vandet med os. Jørgen skulle have støvet sit grej af, så han stak af for sig selv.

Henning og jeg svømmede ud til 10-11 meter og forsøgte at finde Padi vraget dog uden at finde det. Henning havde ramt vægten på sin G-box spot on så ingen problemer.

Der var forskelligt standard liv, som jeg ikke lige gad at tage billeder af. Spottede også en havørred, men den var sky, så ingen billeder af den.

Efter ca 45 min på vej tilbage mod broen blev vi overhalet af en lille sprutte. Jeg blev så overrasket og glad, så alt liv i Trykken blev klar over at der var en sprutte (de kunne nok høre mig helt over til Sverige).

Da kameraet var slukket, måtte Henning holde styr på, hvor sprutten var, så jeg kunne få tændt for strober, fokuslys og kamera.

Sprutten i levende live…

Klar til at tage billeder, det var jeg så ikke. Stroberne ville ikke skyde, men heldigvis virkede videolyset, så jeg kunne forevige mit møde med den berygtede Trykkersprutte.

Tilbage på land kunne Jørgen fortælle at han også havde mødt en sprutte, om det så betyder, at der er mange eller om vi bare var heldige ved jeg ikke.

Tak for en god aften 

Kenneth