4 mand kunne vi samle på en højhellig tirsdag i december – kort før jul – og da den ene blev syg var vi kun 3 (matematik på højt niveau). Kim og Kenneth hentede båden og jeg stødte til i Rungsted, hvor der var roligt og et tyndt lag is på vandet.

Vi fik som vanligt hurtigt båd i vandet og den smule grej der skulle med kom også ombord, inden vi tøffede over Øresund der havde lidt små krusninger – men det var jo mest fartvinden der bed, så vi krøb sammen bag styrepulten de 20 minutter, det tog os at navigere uden om Ven og alle fiskegarnene.

Fremme på positionen måtte vi kaste 2 gange – mest fordi Kenneth sagde 30 og jeg hørte 35 omgange… 30 er lige til den korte ende hvis loddet skal blive liggende på vraget…

Kim røg i kort efter – vi kunne se han kæmpede lidt – det skulle vise sig at loddet lå fint – desværre lå der også et gammelt garn samme sted. Da vi fik bundet på, kom Kenneth i vandet og jeg havde lige tid til at klæde om og få en kop kaffe, inden Kim igen stod på stigen med et stort smil.

Han kunne berette om god sigt og rigtigt meget liv. Jeg kom også i vandet – og kunne nyde 11 grader på bunden. Vi var bundet på i agterste pullert i styrbord side – og jeg kom ikke længere end til masten, der ligger ud over siden, før jeg kunne se, hvad Kim havde ment. Især rejerne var der i hobetal – både store og små hoppede de rundt over det hele. Kenneth havde naturligvis også masser af snegle i mange forskellige afskygninger at tage billeder af – især kvastsneglene var koloenorme.

Jeg svømmede frem i styrbords side og krydsede ind foran overbygningen og henover styremaskinen, hvor en lille torsk stod og gemte sig – jeg svømmede langs lønningen i bagbords side og ud mod stævnen, hvor dyrelivet om muligt var endnu mere mangfoldigt – og sigten på den øverste del, hvor masten ligger væltet var også rigtig fin. Vraget herude er spundet godt ind i net og det er på sin vist trist – men nettene er fyldt med alverdens liv og vraget er utrolig flot og det ser ikke ud til at de fanger torsk længere – der sad i hvert fald ingen i garnene. Til gengæld stod der en hel del torsk frit lige over vraget, som fik lavet nogle fine støvskyer hver gang de flyttede sig.

Efter at have svømmet lidt rundt i stævnen tog jeg turen agterud igen – svømmede lidt rundt foran broen, hvor der også stod pænt med torsk – og pludselig på en af vuggerne til redningsbådene, sad en flot troldkrabbe. Den var ikke kæmpestor – men imponerende at den var kravlet derop uden at ende spundet ind i fiskeliner eller garn. Jeg lå en stund og kiggede på den, imens jeg ærgrede mig over mit manglende kamera, inden jeg skyndte mig tilbage til bundtovet for at finde Kenneth – han var der også – og jeg fik da også forklaret ham med hjælp fra skrivepladen i lommen – at der var en troldkrabbe – men han var overbevist om, at han havde rigeligt deko, så han ville ikke svømme ned og fotografere den.

Jeg sendte Kenneth op og tog en runde i agten – og fobi ”revnen” i bagbordside der var fyldt med buskhoveder, store nøgensnegle og en lille troldhummer.

Tilbage til bundtovet og vikle de sidste liner af bundklodsen og så op i det kolde vand og tænde for elvarmen.

Jeg nåede lige akkurat op i båden, mens Kenneth og Kim fik listet bundtovet uden om et fiskegarn.

Vi fik debriefed i båden over resten af kassererens Underberg og så tilbage til havnen, hvor der blev rigget af – og købt årskort til 2022 – og så listede jeg hjem til familien, mens Kenneth og Kim fik båden på plads.

Tak for super tur!