Weekendens dykning havde givet flere mod på mere, så vi ville starte sæsonen for tirsdagsdyk noget tidligere, end vi plejer. Daglængden er stadigvæk lige i underkanten for normal afgang, så Steffen strammede afgangstidspunktet noget op, så afgangen blev sat til kl. 16:45.

Solen skinner på de heldige…

Det skulle være hurtigt og let, så Otto blev valgt, selv om strømprognosen lå lidt over det komfortable. Så af sti af sted, Helsingør blev nået og hastigheden behørigt justeret til det lovlige, for vi havde pålidelige informationer om fartkontrol ved Helsingør. Ikke mindre end to fotovogne holdt der, men vi slap nådigt igennem.

Bestanden af nøgensnegle er sikret lang tid fremover

På havnen gik det ganske nemt, og vi var hurtigt i vandet og snart efter, fik vi smidt lod og bøjer på Otto. Strømmen var kun godt en knob, og der var ingen bølger. Undertegnede var klar til at hoppe og gøre fast, og lige så snart at verifikationen af kastet blev givet (Steffen var lidt skeptisk, for der var lagt rigtigt meget line ud), røg jeg ud over rælingen med godt tilløb. Da jeg fik fat i linen kunne jeg mærke at kæden rutchede lidt dernede, så jeg svømmede alt hvad jeg kunne, for at undgå at trække loddet af vraget, men da jeg nåede 7 meter vendte strømmen og jeg blev skubbet ned mod vraget. Snart efter ramte min lyskegle Otto, sigten var ikke fantastik, men den var vel 3-4 meter. Loddet var landet midt i vraget og jeg skulle lige finde en rigtig skibsside hvor jeg kunne gøre fast, men efter et par minutter var der gjort fast i styrbords side.

Violet trådnøgensnegl

Herefter var der jo bare fornøjelsen tilbage. Der var tusindvis af trådnøgensnegle overalt. En enkelt tritonia nøgensnegl og så mange små havkarusser. Rundt omkring var der blotlagt porcelænskrus, der alle var itu, så det virker som om der er nogen, der har været deroppe og sorteret.

Opvasken ligger der endnu

Der var også noget andet spændende, der lå på dækket foran broen og i stævnen er der virkeligt sket noget over vinteren. De fleste plader er væk i styrbords side og spillet på bakken er sunket noget ned.

Der er noget, der ligger frit nu…

Om det var strømmen der havde gjort det, eller andre end os, det er ikke til at vide, men det virkede som om, at broområdet var rodet noget igennem.

Rødtunge på skibssiden…

Der var meget fiskegrej overalt, men der var ikke mange spisefisk. Jeg så nogle alt for små torsk og så en enkelt alt for lille rødtunge, der sad klistret fast på skibssiden udvendigt lige under rælingen.

Masser af trådnøgensnegle overalt på vraget…

Efter tre kvarter på vraget var det tid til at finde tilbage il tovet og komme op. Der var svag ”modstrøm” op til ca. 7 meters dybde og derefter frisk strøm den anden vej. På tovet kom Juhl op med en helt perforeret tørhandske, der boblede lystigt fra flere huller.

Alle om bord igen…

I båden stod Steffen og Kenneth klar til at komme i, men de nåede ikke i, før Peter (Hørning) og Malte var på stigen

Hjemme igen…

Solen nåede at gå ned, inden Kennet og Steffen var tilbage i båden, men vi nåede i havn og fik pakket vores grej, næsten inden det blev rigtigt mørkt…

Kim R