Grundet diverse hjemlige og arbejdsmæssige forpligtelser måtte jeg møde i havnen, tak til dem der tog turen forbi Farum. Steffen skrev Helsingør, og så kunne det næsten kun være Otto, der var i sigte på et tirsdagsdyk.

I havnen var vinden ret frisk, så vi var flere der var lidt spændt på hvordan det ville spænde an. Båd og udstyr kom rimelig let i og vi kom afsted.

På vandet var vejret heldigvis bedre end vi frygtede. Da vi nærmede os Otto, skulle vi lige have et par store skibe forbi, men så var der også frit lejde.
Thomas røg i og binde på og så røg der folk i en lind strøm. Der er åbenbart noget med Otto, tirsdagsdyk og tørhandsker, for Bjørn måtte lige et par gange op og rette på nogle tørhandsker, før han kapitulerede og hev et par vådhandsker på.

Sigten var ikke til den gode side, men personligt hyggede jeg med med at dykke på rælinger og skibssider og se på og tage billeder af diverse marint liv.



Vel oppe i båden var der godt gang i grillen med pølser ad libitum, tak til indkøber Jørgen for et ordentligt herremåltid.
Efter lidt godt at spise og drikke blev kursen sat imod Helsingør, på vejen kunne vi nyde den begyndende solnedgang, et lækkert element i tirsdagsdykkene på denne tid.

Solnedgangen viste sig fra sin fine side
Vel ankommet i havn fik vi rigget af og vendt snuderne hjemad, tak for dem der kørte båden til Farum.
Tak for en god tur!
Martin