Tirsdagsdyk på Robert d. 3/6 2025

Efter en lidt sløv tilmelding på mailen endte vi med at være 3 der dukkede op til tirsdagsdyk (fyraften).

Flot aften i havnen – men hvor er alle andre?

Jeg troede jeg var i god nok tid til at slippe for at skrive, men ak både Bjørn og Steffen var allerede i Farum da jeg dukkede op. Efter lidt flaskefyldning og pakning af bil, fik vi alle tre klemt os ind i Havkassen og afsted imod Rungsted det gik.

I havnen mødte vi Aquarius, og de var ikke i tvivl om at vi skulle på Robert, så der måtte vi jo hellere sejle hen for ikke at ødelægge vores image 🙂
Der var lidt vind og bølger, men det er set værre.

Der var god plads

Ved Hven kom vi lidt i læ, men ved Robert var der desværre ikke helt læ. Vel ankommet så vi til vores glæde at den faste bøje stadig var der, luksus!


Steffen og jeg røg i, mens Bjørn tog den ensomme tjans på toppen.

Sabella var der rigeligt af

Ved bunden var jeg først lidt skuffet over sigten, men det var vist bare opsiltring fra tovet der huggede i bølgerne, når man kom et par meter væk fra tovet, var sigten bedre end jeg har set det længe 🙂 Det gav et dejlig afslappende dyk i den gode sigt.Livet var bl.a. mange sabella, eremitkrebs, maskeringskrabber og det sædvanlige bløde liv.

Maskeringskrabbe

Livet var bl.a. mange sabella, eremitkrebs, maskeringskrabber og det sædvanlige bløde liv.

Eremitkrebs

Ikke overraskende var jeg oppe før Steffen og fik sendt Bjørn i dybet.

Båden var der stadig

I ventetiden fik jeg kigget lidt på det skib der var gået på grund ud for Landskrona, det havde et svensk marinefartøj som oppasser. Jeg sad og drømte om et nyt vrag i Øresund, men ak dagen efter kunne jeg se fra stranden i anden anledning (Iskage) at det var blevet trukket fri.

Drømmen om et nyt vrag i Øresund

Med Steffen oppe, gik der overraskende kort tid før Bjørn kom op, efter et relativt kort dyk, noget med et SPG der fes lidt mere end man kunne ønske det.

En underlig fisk


Der var ingen grillmad så der var ikke andet at gøre end at snuppe et flydende måltid og sætte kursen imod Rungsted.

Den skal ikke varmes på grillen…

Undervejs kunne vi nyde en ret rød aftenssol, som Steffen efter lidt reasearch kunne meddele nok skyldtes en skovbrand i Canada.

En usædvanlig rød aftensol

Vel ankomne fik gjort hvad der skal gøres og vendte snuden imod Farum.

Tak for en god aften på vandet.

Martin