Formanden bød på tirsdagsdyk, og det affødte en masser aktivitet på havbasse-dykkermailen. Jeg spurgte om der var plads til en gæst, men formanden mente, at nu var det tid til at melde sig ind i klubben, så det skyndte jeg at gøre, og nu var der også plads til mig.

Et bilskift og trafik gjorde at jeg kom som den sidste, og dermed retten til at fortælle om denne dejlige tur.

Vi var vist nok 10 dykker, så 2 både blev fyldte 3 mand i den lille og 7 i havgassen, sejlfarten var høj henover det flade hav, lod og bundtorv blev gjort klar, og ikke kort efter loddet var smidt omkring agterenden på Robert, hoppede Kasper og Rune i vandet og bandt fast.

Påbindingen må have været nem, for flåddet kom hurtigt op, Kasper er sikkert villig til og komme med en lang forklaring, om at det har noget med talent og gøre.

Der efter gik resten af dykningen i sin sædvanlige rutine og kontrolleret hastighed som basserne er kendte for.

Der var meldinger om rimelig klar sigt til virkelig god sigt på Robert. Sigten var så god at man nemt kunne se hele skruen og roret på dette store vrag, bunden her ca. 40,4 m og ude i stævnen på bunden er der 41,3 m. Maks dybden på dette vrag kan holdes på 35 m. hvis man holder sig oppe på selve vraget.

Det virker lidt som om det stort set kun er Havbasserne der dykker på dette vrag, hvilken er synd for det er virkelig et flot vrag, så en opfordring herfra er tag med på en tur, eller lav en tur og inviter nogen der kender vraget godt.

Der var sat 2 blinkere på tovet, 1 på ca. 22 m og en nede ved vraget på 32m. så alle fandt nemt tilbage til bundtorvet.

Oppe i båden var der gang i røverhistorierne, og i madlavningen, der blev grillet pølser og hotdog brød til den store guldmedalje, så intensivt, at det nogle gange virkede som om at der blev forsøgt at lave trækul, alle fik stillet sulten og tørsten blev også slukket med indkitnings sodavand.

Anders