Denne beretning har jeg kun skrevet, på grund af kedsomhed og skrivelyst, som følge af det lortevejr vi har haft den seneste tid og ikke fordi jeg kom sidst.
Men beretningen omhandler en dag, med for året 2024 sjældent fint vejr i Øresund og derfor var mange mødt op, 9 mand i alt. Jeg kørte selv til Helsingør og kom længe før båden, heldigvis, for det lykkedes mig at ødelægge lynlåsen på min inderdragt da jeg tog den på. Men efter 15 minutters fumlen, lykkedes det mig at få den flikket sammen, netop som Havgassen svingede ind på havnen.
Efter laaaang tids læssen ting og sager i båden, inklusiv store mængder fødevarer, fik vi endelig lagt fra og glædede os over det fine vejr, på vej mod S.S.Otto. Men da vi rundede molehovedet og lagde kursen nordover, overskred sejladsen nok de flestes komfortzone. Nu er Havgassen jo ikke den mest velsejlende båd, men de små dønninger som kom rullende nordfra, burde ikke udfordre sejladsen så voldsomt.
Vandet stod ind i båden og de som ikke allerede havde fået lukket dragten, fik det hurtigt gjort. Det viste sig efter et par hundrede meter, at motoren ikke var trimmet ned og at vi derfor ikke planede, men efter at dette var gjort, var sejladsen tålelig. Men skaden var sket, vandet drev af os alle og Kim som selv styrede båden, var også drivende våd, vel og mærke uden at have fået sin dragt på.
Nå, men der er jo ikke mange minutters sejlads til Otto, så vi fik hurtigt smidt loddet i og bundet på, det gik tjept idet der næsten ingen strøm var. Sigten på vraget var også i den bedre ende, 2-3 ja måske 4 meter og jeg havde derfor et udmærket dyk rundt på hele vraget og på havbunden godt det halve rundt.
Jeg så kun få tunger, alle for små og kun enkelte store sej, som svømmede forbi i stor hast og på sikker afstand. Men der er kommet mange taskekrabber på vraget synes jeg, det var der ikke før i tiden.
Da jeg kom på stigen glad og tilfreds, kunne jeg dufte at Kasper allerede var i gang med svinekoteletterne. Vi plejer at få pølser eller burgere på tirsdagsdyk, men nu havde kokken altså skruet op for det kulinariske og alle fik ”kotelet-burgere” med chilidressing m.m. Der var også lidt salat, men ikke ret meget, hvilket ingen beklagede sig over.
Efter at alle havde tygget af munden, tøffede vi nu langsomt mod Helsingør igen og da vi nu var i dansk farvand, kunne der skylles efter med både øl og en Underberg.
Selvom vi lever i et land med mange vejrmæssige udfordringer, strøm og ofte dårlig sigt som kan tage dykkelysten fra de fleste, så formår vi dog trods alt, at have nogle gode mindeværdige Havbassestunder sammen.
Allan Jensen