Målet var planlagt til Ubådsmassakren syd for Øland, men vejrudsigterne var ikke enige i at det var en oplagt mulighed og afgangen torsdag eftermiddag blev skrinlagt.

Bededagen blev brugt på andre gøremål, men lørdag morgen drog vi alligevel over broen. Havkassen pakket med kompressor og en stang blå luft – så var det i hvert fald mulighed for at dykke to dage.

Vi endte i Ystad. Steffen og Klaus med Havgassen på slæb, Søren og Jan i en sølvfarvet bil og formanden og mig selv i den grønne raket.

Der var godt gang i havnen. Fiskerne skulle ud og fange fisk, og der var kamp om parkeringspladserne. Turudvalget udstak kursen: S. S. Moltke http://vrag.dk/vrag/moltke.html og S.S. Pan http://vrag.dk/vrag/pan.htm  på hjemvejen.

Havet var fladt og Moltke blev nået uden så mange dikkedarer. Lod og Kim røg i vandet og inden længe var der gjort fast og folk røg i vandet i spredt orden.

Sigten var egentlig skuffende, når nu vi var i Østersøen, men ellers var den rigtig fin, og det var nemt at få indtryk af vraget, især den enorme stævn imponerede mig, og en skrue er jo altid et smukt syn. Jan havde et stykke intakt opvask med, og nogle havde også set et rat.

Tilbage i båden blæste det noget op, og det blev noget af en sjasketur frem mod S.S. Pan. Historien gentog sig. Lod, Kim og resten. Sigten her var noget bedre.

Kim havde bundet på maskinen (?) midtskibs i vraget, der bærer noget præg af skrotbjergning og bortset fra enderne er det faldet meget sammen. Fyldt med spændende huller. Igen kunne ror og skrue beundres sammen med resterne af nødrattet.

Steffen fandt baren og ryddede lidt op. I stævnen sneg jeg mig lidt ind under bakken, hvor der lå noget kraftig tovværk. Givetvis ankertovet. Det lignede at det var rullet op og efterfølgende skåret igennem med en sav. I hvert fald var der mange løse ender.

Tilbage i Ystad havn skiltes vore veje. Kim drog hjemad – han ville åbenbart hellere dykke Trykkerdammen om søndagen. Vi andre gik på jagt efter strøm til kompressoren. Vi sendte en spejder af sted for at lede efter synlige stik og hos Skepshandlen var der bid. Der var lukket , men der var et telefonnummer på døren. ”Ved akut behov, ring…” så det gjorde vi, og en dame kom ned og lukkede op. Hun vidste ikke om der var strøm, men vi kunne da prøve. Det var der ikke, og inde i butikken lykkedes det os ikke at finde en kontakt. Til gengæld kunne man berige sig med gamle maritime artefakter – helt uden at blive våd.

Vi fortsatte jagten på strøm lags vejen mod Smygehamn, og i Smygehamn var der bid og vi fik sat kompressoren til at køre, chekket os ind på vandrehjemmet ved Fyret og gnasket en håndfuld pizzaer og små bøtter med dragtgas (en form for kålpickle).

Havnen nærmest summede af dykkerliv. Sune og Tina kom ind fra Fritz Hugo Stinnes. En tur, der var blevet noget længere end de havde håbet på. De havde haft samme vejr som os, men bare noget længere sejltur. Da de havde pakket sammen kom endnu en flok dykkere ind. Gæve jyder var kørt fra Silkeborg og Middelfart om morgenen for at sejle på Undine. De har givetvis fået endnu mere røvtur – men de klynkede nu ikke. De benyttede sig af allamansretten og slog teltet op på en nærliggende græsmark for at være klar igen næste morgen.

På vandrehjemmet blev det til et glas vin og en pose chips, inden vi gik omkuld og snorkekonkurrencen gik i gang.

Morgenen var rigtig flot oppe fra fyret. Solskin og vindstille. Vi havde dog set vejrudsigten og lagde ikke alt for optimistiske planer. Jyderne ville på Jacobus Fritzen, men der havde tre af os fem jo lige været.

Efter almindelig ubeslutsomhed hos besætningen og et opkald hjemmefra, endte vi med Italia og Excelcior http://vrag.dk/vrag/excelsior.htm som dagens mål. En meget behagelig sejltur senere hoppede jeg i vandet og gled ned lags tovet, der stod lige op og ned i det klare vand. Jeg bandt hurtig på og gik på opdagelse på vraget. Skibet er helt sammenhængende, og stadig delvist belagt med dæksplanker, hvorunder der boede tusindvis af torsk. Der hvor dæksplanerne var væk var der, nærmest med sirlig hånd, lagt net udover. Under dæk var der fyldt godt op med mudder, til 30-40cm under dækket. Mudderniveauet udenfor skibssiden var lidt lavere end inde i, men ikke meget mere end en meter af skibssiden stak op. Enkelte steder var der dog lidt mindre mudder, og det er tydligt at det er et stort skib. I bagenden betragtede jeg roret, der var beklædt med kobber eller lignende. Stævnen var også meget kraftig, og foran ligger det, jeg først troede var en mast, men andetsteds på denne side har jeg læst at det nok er et bovspyd, eller nærmere en bovlanse. Efter 20 minutter på bunden trak jeg stikket og søgte opad. Jeg svævede 5-7 m over vraget hen til tovet hvor jeg gik yderligere et par meter op og stoppede opstigningen et par øjeblikke. Herfra kunne jeg virkelig få et indtryk af vraget størrelse.

Efter en ubesværet sejltur og en madpakke bestående af Marabou og marmorkage kunne vi se et betydeligt uvejr inde over land – og det så ud til at have retning mod os. Søren røg i for at binde på, og jeg skyndte mig at følge efter og håbede på, at jeg kunne blive på bunden længe nok til at uvejret var ovre. Excelsior er noget med ramlet sammen end Italia, og de imponerende store bjælker ligger hulter til bulter sammen med taljeblokke og jomfruer. Bagbord (tror jeg) skibsside står frit i vandet, mens styrbord side er væltet helt sammen og ligger sammen med masterne ude på bunden. Der er planker, bjælker, beslag og andet langt ude på bunden, men sigten var så god, at da jeg vendte om igen, kunne jeg stadig skimte en lygte inde på vraget. Belært af min gode oplevelse på Italia ,tog jeg igen en tur højt over vraget, og opdagede nye detaljer inden jeg stak mod overfladen. Jeg var trods alt blevet småkold.

Beretningen gik om at der havde været sne og hagl mens jeg var nede, men nu var solen fremme, så det var jo egentlig godt timet. Vinden kom dog igen, da vi sejlede mod havnen og direkte mod uvejret, og båden blev da også halet op i snevejr.

I Farum blev bilen tømt og båden sat på plads, inden jeg vekslede et lift fra Farum til Kokkedal med lidt beretningsskriveri..

Tak for en fornøjelig weekend

Dennis