Da Steffen annoncerede en heldagestur I Kattegat blev jeg lidt misundelig, da det ikke pt. er foreneligt med min sponsors ønske om min tilstedeværelse… Held i uheld, så var der ikke andre end Steffen, der kunne hele dagen og en eftermiddagstur i Sundet var, hvad det kunne det blive til. Det kunne jeg lige passe ind.

Vi ville være 5 på turen og vi skulle på Robert, hvilket passede mig fint, for det er vel nok det mest spændende dykkemål vi har fra Rungsted, og strømmen driller ved Helsingør er gode alternativer fåtallige. Udsigten over Øresund så da også lovende ud, men flagene blafrede lidt for meget efter min smag.

Men, vi kom da af sted og jeg kunne se, at alle de andre pakkede sig i deres dragter, for det var ikke sandsynligt at vi ville nå helt tørre frem. Jeg skulle lige have skiftet en manchet så jeg var ikke nået i dragten, men det gik ok, vi fik kun lidt vand ind over lige nord for Hven.

Der var et garn ved Robert, der tilsyneladende gik hen over vraget. Skuffelsen var stor, men flere omhyggelige pejlinger kombineret med håb gjorde, at vi til sidst ikke mente at nettet var på vraget,. Men det var godt nok tæt på.

Rune fik fornøjelsen af at gøre fast og flåddet lå i bølgerne efter fire minutter, så loddet har ikke været langt fra pullerten. Herefter var det bare at få gjort båden fast og smidt henholdsvis Bjørn og Steffen i vandet og så ellers vente på at folk kom tilbage i båden.

Rune var oppe som den første, hvilket jo passede meget godt med rækkefølgen. Han kunne fortælle om begrænset sigt, men det der der jo ikke meget nyt i, når man er på Robert. I med Juhl, mens jeg gjorde klar til at lukke festen og kort efter røg jeg overbord. Ingen strøm men ukomfortabel sø, klasrt vand i overfladen men et meget flimrende springlag på 14-16 meter, noget ”mindre defineret” end det plejer at være.

Sigten forsvandt med dybden og den var vel ca. en meter helt nede på ”dækniveau. I agten og henne over broen var sigten nok et par meter hvor den var bedst. Desværre stod der en lind strøm af bundsediment op over styrbords side, hvor strømmen trak det op over siden. Der var en del små eremitkrebs, mange rejer og nogle nøgensnegle, men Kenneth var ikke med, så nøgensneglene lod vi være i fred.

Men tiden løber i dybet og pludselig var dekogrænsen nået, og deko er jo aldrig attraktivt når vandet er koldt og dragten kun er delvis tæt, så der blev hurtigt bundet af og returneret mod overfladen.

Oppe var der stadigvæk solskin, båden drev for vinden, så man skulle svømme godt til for ikke at blive efterladt, og så ellers op og suge lidt varme ud af solen. Bjørn serverede en varmende forfriskning og så gik det ellers mod Rungsted, hvor vi skulle sejle gennem adskilige kapsejlladser inden vi kom ind på havnen..

I havnen gik det med vanlig rutine og kort efter trillede Havkassen mod Farum…

Kim R