En prognose med svag vind og næsten ingen strøm skulle bruges til noget, og da vi netop har haft god sigt i det nordlige Øresund, valgte vi at dykke fra Helsingør – på Otto, som sædvanlig.

Vi var tre, der pakkede os i Havkassen og kørte mod nord, hvor Kasper og Peter stødte til. I havnen var der mere vind end prognosen havde lovet, men ikke mere end vi snildt kunne sejle i det, så vi sejlede kække ud af havnen, først på helt fladt vand og så var der markante strømskel, hvor søen krabbede voldsomt op. På positionen var det ikke nemt at finde vraget, søen og strømmen i forening drillede, men vi fik dog manøvreret os hen over vraget og fik smidt loddet.

Den store bøje blev trukket næsten helt under af strømmen men vi gav det et forsøg og Bjørn hoppede i for at gøre fast. Vi ventede på flåddet, men Bjørn kom op med uforrettet sag, loddet var blevet rykket af vraget da han gik ned  og dansede hen over bunden. Vi smed igen og endnu en gang blev den store bøje trukket ned. I med Bjørn igen og da han fik fat i tovet gik begge bøjer under.

Vi ventede – og ventede, men flåddet var ikke til at se, så til sidst gjorde vi Kasper klar til at se efter, hvad der skete i dybet. Men lige da Kasper skulle i vandet kom flåddet op.

Kasper blev smidt foran tovet og fik svømmetrænet lidt inden han kom ned. Herefter gjorde vi båden fast og folkene kunne træne lidt armgang ned ad tovet, hvor strømmen først slækkede lidt af på ca. 18 meters dybde. Der var stadigvæk strøm på vraget, men man kunne komme i læ og manøvrere nogenlunde komfortabelt rundt. Sigten på vraget var beskeden, der var ikke de håbede 10-15 meter, men der var 1-2 meter, så man kunne da orientere sig. Der var nogle pænt store torsk på vraget og der var utroligt mange brandmænd, der alle kom flyvende imod os med spredte fangtråde.

Efter årets korteste vragdyk bandt jeg af og gik op sammen med Henning. Vi drev jo blot med strømmen og havde ingen udfordringer med stigen 🙂

Herefter hjemover i det begyndende tusmørke. God tur, knap så god dykning.

Kim R