Hvis min tanke om at møde en halv time før for at slippe for at skrive turreferat, blev jeg stærkt skuffet, alle var kommet, bilen næsten pakket og kun et spørgsmål om lige at toppe flasker og hvor vi skulle hen. Måske at man skal til at huske telt og sovepose??

Turen gik til Gilleleje, hvor Gassen kom hurtigt i vandet og ret hurtigt pakket.

Stenfragteren (Snorre) blev besluttet som første vrag. Turen derud gik som det plejer, når bølgerne er mere end 10 cm høje. Der er det, som bliver kaldt en tør båd, Gassen er som altid alt andet, og diskussionen gik mere på hvem, der er bedst (værst) til at få vand i båden – Manley og Steffen dukkede op flere gange…

Loddet blev smidt to gange, jeg bandt på, der var tvivl om første lod havde ramt rigtigt, men på bunden klods op af agterenden kunne man se, hvor loddet var landet på første forsøg. Men udmærket sigt, ikke svært at finde rundt på og en god del torsk og store krabber, flere med rogn, så det ser ud til at der vil være krabbekløer fremover.

Der havde været en del strøm i overfladen, da vi smed loddet, men det viste sig, at der kun var strøm ned til 3 meter, så alt var godt, alle fik dykket og var glade.

Andet dyk blev besluttet at tage på Eisfish (Proteus). Loddet blev smidt, og igen var det undertegnede som bandt på, men ak og ve – intet vrag, så op igen og prøve en gang til. Loddet smidt og i igen, strømmen var reelt væk, men til gengæld erstattet af brandmænd i hele vand søjlen og på vraget. Loddet lå lige op af kanten, så en snappy påbinding og ellers nyde tiden og stilheden.

Igen torsk rundt omkring i hullerne, tøffede en rælingrunde og begyndte at overveje, om man lige skulle ind og kigge. Det satte lygten en brat stopper for, da den slukkede. Men der var rigeligt lys, så jeg tøffede lidt rundt, mens en stigende mængde turister begyndte at indfinde sig på vraget.

Men det passede mig ok, så jeg påbegyndte min opstigning og den her leg med at undvige tråde og brandmændene, som hang tæt på tovet. Selv her er der ikke ro, for mens man stille og roligt glider op af tovet, bliver jeg i det næste øjeblik tromlet ned af to dykkerer på vej ned (mor og datter ) – ubehøvlet 🙂 !

Da jeg kom op var Rønn og Jørgen ved at være klar, og de hoppede snart i vandet, så endelig alene. Igen varede det dog kort, da Juhl, Henning, Kenneth, mor og datter næsten havde besluttet at komme op samtidigt, men alt lykkes i god ro og orden, Jørgen og Rønn fik bundet af og op med dem. Vinden var steget og bølgerene havde rejst sig en del, og efter at have pakket båd og snakket om hvor og hvor meget, man var blevet ramt af trådene fra brandmændene, tog Kenneth rattet og styrede ind, igen ikke tørt, men en klar forbedring fra turen ud og imellem vragene.

Men igen med, godt humør og et dejligt vejr. Sikkert fremme i Gilleleje, hvor at udstyr m.m. blev klaret og ryddet op, og så var det tilbage til Farum..

Dejlig dag og godt selskab

Bjørn