Fin lille rokke ved vraget

Henrik Jensen havde slået en tur op i sidste uge, da DMI havde lovet dykkevejr (vind under 4 m/s) i Østersøen. Så planen var langtur. Men det var nok vel optimistisk i forhold til vejrudsigten. Dykke skulle vi. Det hele endte med en eftermiddagstur på Otto, det eneste sted næsten uden regn.

Og regn var der ikke meget af, da vi mødes i havnen kl. 14. Vi fik hurtigt båden i vandet og pakket. Ud af havnen og kort tid efter havde vi smidt dræget på positionen.

Det er snart længe siden vi var her sidst

Kim var lige på vej i vandet for at binde på, da Steffen opdagede, at han manglede sin iltmåler og Jensen skulle bruge. Den lå i bilen på havnen. Vi forlod dræg og bøje for at sejle ind og hente den. Så er det jo godt, der ikke var så langt til havnen. 12 minutter efter sprang Kim i dybet for at binde på.

Vejret var ok for årstiden, men bestemt ikke prangende…

Strøm var der ikke meget af og overfladevandet var klart. Så håbet var vagt for et par gode dyk i klart vand.

Nogen gange går det stærkt med at komme i dybet.

Inden vi nåede at binde ankertovet fast til båden, var lille Jensen sprunget i havet.

Kærlige buskhoveder…

Så var det min tur. En to tre var jeg i udstyret og i vandet. En ganske svag nordgående strøm i overfladen, som under 8 meter blev sydgående og lidt mere af den. Men ikke noget af betydning. Den var der også på vraget. Til gengæld var der 5 meter sigt på det meste af vraget, undtagen ved bakken i stævnen hvor den helt forsvandt i styrbords side fordi lille Jensen gravede efter guld:)

En taskekrabbe der er oppe at slås med en fiskeline – og liner var der en del af!

En tur ned i agten og rundt omkring og studere den fine skrue. Derefter frem i stævnen og studere det fine anker og tilbage igen, før tiden var gået. Undervejs fik jeg nusset rundt og stødte på tunger, torsk, sej og en masse småfisk m.m. I kobberrøret var en fin taskekrabbe flytte ind og sad der og truede med sine klør:)

Der ligger tit en forret på vraget

Andet dykket var i det store og hele en gentagelse. Dog kom Kim op i båden efter kort tid for at få gang i kameraet, fordi han havde spottet en tærbe (udpeget af Jensen) tæt ved skruen i styrbords side. I med ham igen, hvorefter han igen dukkede op. Denne gang med et at Jensene blå fortøjningstov, han af en eller anden grund have taget med i vandet:) (Det var strømtovet hen til bundtovet, som det ubehjælpelige overflademandskab ikke havde fastgjort oppe i båden. red)

Fin tærbe tæt på vraget

Inden jeg sprang i vandet, fik Steffen og jeg set en smule blå himmel mod øst. Så vi var enige om at solen nok skinnede, når vi kom tilbage i båden. Det gjorde den godt nok ikke. Til gengæld var det blevet mørkt og klokken var næsten halv otte. Steffen og jeg fik glæde af den fine morild på vej op af tovet. Alle de små gopler var der nærmes ild i, når de ramte et eller andet. Det var også ild i de store røde med de lange tråde 🙁

Steffen fik bundet af og kom i båden. Så var det øl tid, mens vi tøffede ind til havnen.

Det var blevet en anelse mørkt…

Vi fik rigget af og pakket, hvorefter vi vanen tro fortærede en gang McD mad, inden vi sagde farvel og tak for en super god tur med to fine dyk. Det gør vi snart igen:)

Piv