Som nogen sikkert har bemærket, har der været usædvanligt stille i Havbasserne, den seneste tid. Dette skyldes højst sandsynligt, at jeg er rejst med familien 6 uger til New Zealand. Med øje for at se landets mange seværdigheder, er det både blevet til søløvekolonier, søelefanter, pingviner, albatrosser, kaskelot hvaler, gletsjere og meget andet.

En passende uvj-øl

Jeg har selvfølgelig smuglet lidt undervandsjagt grej med i oppakningen og hustruen har næppe bemærket min Riffe 90 cm harpun stak lidt ud af kufferten. Det har været muligt og få luftet udstyret 4 gange på den sydlige ø, når familien skulle dyppe tæerne på stranden. Det er ikke de store fisk, der kan prales af, men dog nogle skud forbi på Blue Cod og en enkelt Butterfisk, der ligger i fryseren.

Jeg havde bestilt en guidet spearfishing tur i Wellington, for at fremme mine bedrifter og få drømmen opfyldt om at få det perfekte feriebillede med en stor Kingfish, som man kan prale med på Facebook. Og skulle gerne få lommerne fyldte med crayfish, så hustruen kan forstå meningen med det hele. Dette skulle den New Zealandske / tyske stormester Sebastian Kramer hjælpe med. Han er den mange gange lokale og New Zealandske

Sebastian Kramer

i undervandsjagt og specialist i området, så derfor var alt i bedste hænder.

Med tysk præcision afhentede Sebastian Kramer mig til aftalt tid, og vi kørte mod Wellingtons sydligste punkt The Devil’s Eye. Vi afstemte lige bedrifter på vejen, og Sebastian Kramer fortalte beskedent om hans undervandsjagt mesterskaber i NZ både lokalt og nationalt. Jeg fortalte til gengæld stolt og højlydt om at jeg var kommet på andenpladsen til klubmesterskaberne, men udelukkede at fortælle at det selvfølgelig var ved diskutable forhold 😉

Devil’s Eye

Sebastian fortalte om, hvad man kan fange ved de New Zealandske kyster og der var ingen tvivl om han har stor viden om landet og dets fisk. Vi ankom til det udvalgte fiskeområde og det var tydeligt at sigten ikke var lige så god som de forrige 2 dage, hvor sigten havde ligget på 20 meter. Der var dog en fin sigt på ca. 8 meter og masser af kelp, klippeformationer og stærk strøm,. Dette gav klart et indtryk af et godt undervandsjagt område. Vores target var at fridykke til max 10 meters dybde, hvor vi håbede at skyde Kingfish, Kahawaki og meget andet.

Vi startede med at fridykke på skift efter crayfish på 6 meters dybde. Vi undersøgte alle klipper for sprækker og kiggede under alt kelpen om der skulle være nogle huler. Desværre fandt vi ingen og efter 30 minutter, var jeg så voldsom søsyg af at ligge i de store dønninger. Vi måtte søge mod land og Sebastian håbede på noget opkast, da det fint tiltrækker fisk. På vejen ind blev vi overhalet af en stor stime Kahawai, der kan svømme 100 kilometer i timen. Disse er svære at skyde, men også byttedyr for Kingfish.

Heldigvis var morgenkvalmen pga søsyge

Pga. af søsygen det blev kun ved drømmen om en stor Kingfish. Jeg undrede mig dog, meget over søsygen, da jeg havde forudset at der på turen kunne forekomme en del søgang og derfor risiko for søsyge. Jeg havde derfor inden afgang hjemme i camperen lirket en søsygepille op af hustruens toilettaske. Dette viste sig dog, at det ikke var en søsygepille, men  i stedet en hjælp til, at man ikke og kunne blive gravid denne aften på stranden med Sebastian Kramer.

Feriebilledet man drømte om

Jess