Det var næsten helt som i gamle dage, Manley var kørt med båden, og jeg mødte sent på havnen. Jeg havde nu ikke regnet med afgang Hundested, men det var jo ikke noget, som jeg havde indflydelse på, for da jeg ringede for at melde min ankomst, var båden trillet af sted fra Farum.

Maskeringskrabbe

I Hundested skinnede solen, båden lå i vandet og der var syv gutter, der ikke havde alt for travlt med at komme af sted, så trods mit sene fremmøde var der ikke nogen der skulle vente, ikke rigtigt i hvert fald.

Klar til afgang

Manley skulle prøve den ny motor af, inden turen til Lysekil, og han var vist også den eneste, der ikke havde sejlet med det nye set-up i Havgassen. Men alt var vist til hans store tilfredshed, det gik forrygende ud over et fladt Kattegat, og vi kom helt tørskoede frem til Libra. Og for første gang (denne dag) bandede Manley over vores nye motor. Den elektroniske styring påvirkede kompasset, så man ikke kunne bruge det samtidigt med at man søger efter vraget. Men nu er Libra ikke det sværeste at slå, og vi har en ganske præcis position, så loddet røg hurtigt over bord, og vi blev liggende lige ved bøjerne. Ingen vind og ingen strøm. Men hvem skulle binde på? Enden på det hele blev, at Thomas og lidt efter Hjul hoppede i det helt strømløse hav for at gøre fast.

Thomas på vej ud over kanten…

Og de næste pladser blev hurtigt fordelt, først undertegnede, så Manley, hvorefter Henning og Kenneth ville hoppe i. Og så Søren og til sidst PIV, så han kunne binde af.

Der er altid taskekrabber på Libra

Dykket var som forventet, bortset fra at min dragt blev indviet for alvor. Jeg tog vand ind, langsomt men sikkert!  Min kraftige inderdragt beskyttede mig så meget i starten, at jeg ikke rigtigt opdagede lækagen, muligvis fordi jeg i årevis har dykket rundt med den klamme fornemmelse af koldt havvand på kroppen.  Der var jævn sigt på et par meter i overfladen, klarere (5-6 m) under springlaget og halvdårligt, 1-2 meter på bunden, hvor der ikke havde været andre. Der var desuden en smule strøm ved bunden. Temperaturen var 7 °C.

Der er også altid nøgensnegle, hvis man gider at se efter…

Nu er Libra ikke længere en stor vragoplevelse, så det hele drejer sig om dyrelivet. Min første intension var at forsøge at finde den hummer, jeg lagde arm med sidst jeg var på Libra. Jeg havde lidt svært ved at genfinde stedet, det var som om pladerne på bunden var blevet endevendt og måske var der endda faldet mere ned over stedet. Der var lidt forskelligt marint liv at fornøje sig med, og pludselig vinkede Manley vildt med lygten.

En slidt torsk

Jeg troede han havde fundet en hummer eller en havkat, men det var en stor torsk, der trængte til et nådestød. Desværre havde jeg heller ikkeharpun med, så den stakkels torsk måtte overlades til en knapt så nådig død…

En lille aggressiv hummer.

Hurtigt videre og nu kunne man mærke at vi var mange på et lille vrag. Der var støvet rundt omkring, og pludselig dukkede Manley ud af mudderskyen med en lille hummer. Den blev filmet og udviste overraskende aggressiv adfærd, den hoppede op mod kameraet flere gange. Den var dog for lille til at skabe frygt… Herefter svømmede jeg lidt omkring, og fandt en fin havkat dybt under vraget, langt inde, men jeg markerede stedet, så kunne jeg tage harpun med på andet-dykket.

Eremitkrebsene hygger sig stadigvæk…

Herefter op i trængslen på tovet, ja selv Manley måtte lide den tort at holde både dybt stop og sikkerhedsstop på 5 meter. Hans nye computer disciplinerer ham. Hans elskede Cochran, den er færdig, så nu ses vi nok på tovet en gang imellem.

Æglæggende Konksnegl

Op i båden hvor jeg fik at vide, at PIV ville binde af. Så må havkatten vente på middagsinvitationen til næste gang vi kommer på de kanter. Solen var forsvundet bag et varierende skydække, så det var så som så med tørringen af min våde inderdragt, så den blev på og inde i dragten, for ellers var jeg nok ikke kommet i på andet dyk, som var på Anders Martin. Igen et sted hvor vi har været et par gange på det seneste, så det var med rutinepræget spændingsniveau.

Sosol

Rækkefølgen ca. som før, dog sprang Søren over, for han var ikke helt frisk i ørerne. Sigten var lidt bedre end før, knap så mange fisk, men masser af diverse hvirvelløse dyr.

Masser af små isinger

Så efter en god halv time var jeg retur ved bundtovet, hvor PIV var klar til at binde af. Så op i båden og tågen. Den dårlige sigt på bunden lå nu oppe på havet, hvor tågen havde pakket sig omring os.

Hjemtur i tågen

Vi kom af sted mod havn, mens vi håbede på at tågen ville lette. Vi kunne skimte den blå himmel oppe over, men vi så den først, da vi sejlede ind gennem havneindløbet.

Kim R