Søndagsdyk på M/S Frederiksholm & M/S Libra d. 16/4 2017.

Da jeg denne gang var sidst ankommet, fik jeg til det prestigefyldte samt meget ærefulde hverv at skrive den sagnomspundne beretning….

Fin hummer – det meste af den er der endnu!

Til alt held var søndag i påske den eneste dag i påsken der var vindstill, men med stigende strømstyrke i Øresund blev der af 9 håbefulde Havbasser sat kurs mod Hundested / Kattegat.

Travlhed på kajen…

Velankommet i Hundested havn blev Havgassen samt Havtasken sat i det blikstille vand, og nu var solen så småt begyndt at få magt så humøret var højt.

Der var ikke mange bølger

Det første stop var M/S Frederiksholm som efter en del oversejling blev fanget.

Første mand i vandet

Kim og Dennis kappes derefter om at få udstyr på og komme ned og binde på, og denne dyst vandt Kim.

Forfatteren på vej ud over kanten…

Dykkede med Kenneth og havde et fint dyk, der dog blev med lidt sved på panden, da vi var lav på luft og var lidt længere væk fra tovet end beregnet, til alt held mødte vi en voksen (i form af Kim) der kunne guide os den direkte vej til tovet, og da vi hang på de 5 m var mit tryk faretruende nær de 0…….

Der var masser af forelskede eremitkrebs

Oppe over Frederiksholm blev vi forkælet af et fantastisk solskindsvejr, blikstille hav akkompagneret af nogle underholdende røverhistorier…

Solskin til alle

Da alle havde ”dykket af” gik kursen mod M/S Libra, Havtasken satte fortrop og Gassen kom efter i et behageligt og majestætiske tempo, da vi ankom i gassen var Libra fanget, og igen vandt kim dysten…

Den her er klar til at lægge arm

På Libra blev jeg hevet i finnen af Kim der havde fundet en velvoksen hummer, Kenneth kom også til.

Masser af trådnøgensnegle

Kim kæmpede en brav kamp mod denne, og det førte til en sigt på -1m, og slutningen på dette var at han mod at få den ene arm (læs klo) lod hummer i fred. Så hvis i møder en satens sur hummer på Libra så ved i hvorfor…

En muggen ulk

Efter dykket blev kursen sat mod havn, hvor vores agtværdige styrmand fik det ”helt store smil frem” da det blikstille vand gjorde at den nye motor kunne komme til sin ret.

En energisk sandkrabbe

På vej

Vi landede i Farum lidt før kl. 18 og takkede af efter en god dag.

Henning