Der var ikke lovet meget vind, så turen blev udstukket til langt op i Kattegat. Vi var 5 der ville udsætte os selv for solens ubønhørlige stråler og kom af sted mod Gilleleje, hvor vi fik smidt Havgassen i og gjort klar.

Turen gik ud over fladt vand, kun afbrudt af en pludselig opbremsning fordi Kenneth hørte en lyd… Det var dog ikke fra motoren, så vi kom hurtigt videre og det gik fint mod nord, blot med en enkelt uforståelig overskylning. Underholdningen undervejs stod marsvinene for.

Fremme ved Kronprinzen fik vi smidt loddet og herefter Kenneth i vandet. Der var ikke meget strøm og sigten var god i de øverste vandlag, så vi tænkte at det ville gå som en leg. Vi ventede og ventede, men til sidst kom flåddet endelig op. Vi fik gjort fast og næste hold kunne komme i vandet, dvs. Eskil og undertegnede.

Sigten var god hele vejen ned, også ved bunden. Den gode sigt gjorde, at man let kunne se at der var gjort fast på en pullert bag overbygningen. Herefter vare det bare med at udnytte den gode sigt til at tjekke agterenden og bunden omkring denne ud, for det er ikke ofte at sigten holder hele vejen. Man blev ikke imponeret over fiskelivet, men der var lidt sej og enkelte torsk rundt omkring, og så var der også en blåstak ude ved kanonerne.

Senere blev der også diskuteret om der var mange taskekrabber eller ej, og om de var store eller små men der kunne ikke opnås enighed. Måske var der ikke mange, men der var i hvert fald en del! og af dem var der også en del store!

Overfladetiden var gemytlig og efterhånden var vi afgassede nok til at tage næste runde. I med Kenneth og lidt senere også Eskil. Jeg havde ikke travlt for PPP og Allan kunne jo ikke komme i før Kenneth var tilbage og han tager sig som regel god tid.

Jeg hoppede i, passerede Kenneth på tovet og fortsatte mod vraget. Jeg kunne ikke se silhuetten af vraget selv om jeg var dybt nede, men da jeg så kæden blive trukket hen over bunden vendte jeg om og skyndte mig mod overfladen. Jeg gav tegn til Kenneth om at vi ikke sad fast længere og fortsatte op til båden. Vi skulle lige have styr på Eskil, men der gik ikke længe før der kom en dekobøje i overfladen.

Vi fik samlet tropperne, hevet bundtov og kæde uden lod og sjækl op og hvad så? Vi satte ankeret på bundtovet og kastede, så Allan og PPP kunne få andetdykket, for forholdene var jo lidt ud over det sædvanlige. Efter godt tre kvarter var sidste mand i båden og han (PPP) havde fundet lod og sjækl og sat det på bundtovet.

Nu var der ikke meget andet at gøre end at drikke en lunken øl og sejle  en en lang tur tilbage til Gilleleje

Kim R