Der var overvældende opbakning til tirsdagsdyk – faktisk så meget at der ikke var plads til alle i Havgassen – og da vejret samtidig var rimeligt i Kattegat blev Henrik og jeg enige om at vi ( og Kim) tog hans båd – således at der blev plads til de øvrige Gaster i Havgassen.

Kaptajnen udstak allerede dagen før destinationen: SFI Nixe – det var længe siden vi have været der, så den blev hurtigt godtaget.

Vi mødtes lidt i 5 – og Henrik fik hurtigt båden i vandet mens der blev slæbt grej ned – og lige da vi var ved at være klar, drejede Jørgen Havgassen ind på slæbestedet. Vi snakkede kort med de andre – men skyndte os at komme afsted – vi havde jo en pæn sejltur foran os.

De første 15 mil var noget bulede – men vi overlevede, selvom kaffen endte lidt over det hele.

Fremme på positionen smed Henrik snøren ud mens jeg kittede op – alt er fuldstændig ved det gamle.

Da Henrik var færdig med at fiske hoppede jeg i for at binde på – allerede fra ca. 20m dybde kunne jeg se hele vraget ligge udstrakt under mig – jeg kunne også se at loddet lå lige ved siden af maskinen – og ca. 20 cm fra en spante jeg kunne binde i.

 Jeg havde nu ca. 15 fuldstændig magiske minutter alene og i fuldkommen stilhed på vraget. Jeg svømmede langsomt rundt om det hele og sugede indtrykkene til mig – inden Henrik kom ned – ikke at han gjorde det store væsen af sig dog.

Der var desværre ingen store fisk over vraget – men en stor stime af meget små sej svømmede rundt i det krystalklare vand over vraget. Nede på bunden vrimlede det med langfingerkrebs. Under pladerne var der et par meget sky langer – og helt inde under den nu delvist kollapsede stævn var der et par om muligt endnu mere sky torsk. Stævnen er kollapset ud over bunden i bagbord side – og det store spil der ligger foran maskinen er også ved at styrte ned – men måske det været det i mange år?

Jeg svømmede rundt og sugede det hele til mig – og pludselig under en plade sad en taskekrabbe med et sæt klør på størrelse med en mindre jolle. Jeg måtte bakse lidt med at få den ud af hullet – og endnu mere for at få den i nettet uden at den fik hapset mig – men det lykkedes til sidst.

Efter en times tid på bunden satte jeg kursen opefter til lidt deko på 6m dybde – efter straffen på tovet kunne jeg kravle op i båden og få en øl med Henrik mens vi ventede på Kim som også kom op med et sjældent set stort smil.

Vi sejlede sydover og missede akkurat Havgassen og Kassen i havnen – men så fik vi til gengæld rigget af i rekordfart.

Tak for en god tur – vi må snart gøre det igen.    

Steffen