Forholdene så ikke ud til at være optimale. Men en pinse i forlængelse af grundlovsdag åbner jo endelig mulighederne, så man må springe til. Forholdene skulle blive bedre i løbet af eftermiddagen, men nok til at bølgerne lægger sig?
Afgang fra Farum kl. 12, og båden var i vandet ved Hundested havn kl. 13:30. Madpakken var smurt, alle huskede finner, ur, maske, og båden startede som den skulle. Så langt så godt. Turen ud var en smule hård, men temperaturen fejlede ikke noget, og humøret var højt. En dag hvor man intet andet skal end på tur med drengene, ikke dårligt. Første vrag konstaterede vi at sigten ikke fejlede noget, og det gjorde bestemt ikke noget at vi fik muligheden for at varme lidt op på lidt lavere vand, formen er ikke i top. Da vi havde set hvad vi skulle tog vi videre til et af de dybere vrag i Kattegat, et af dem vi ikke har været på så tit. Da vi kom frem, havde bølgerne lagt sig, vandet var på vej til at blive fladt. Vi fandt hurtigt vraget og da vi så ekkoloddet og springlaget der stod få meter over vraget kiggede vi nervøst på hinanden. Hvad kommer vi ned til? En kop kakao, ærtesuppe? Heldigvis viste det sig blot at være noget ganske koldt vand vi kom ned til. Sigten var helt fin, og mulighederne mange. Solen skinnede, og vandet var helt fladt. Der var ingen strøm, og resten af eftermiddagen stod foran os – sikke mange fisk vi skal have med hjem.
Rasmus var nede og ligge aspetto på dyk nummer 2 eller 3. Det var selvfølgelig lige det dyk hvor han havde harpunen i båden. Beskrivelserne af den tykke tykke sej han så fik ikke for lidt. Der gik ikke længe før Rune var en tur i lastrummet på vraget, og pudsigt nok så var det samme historie. Ingen harpun på netop det dyk, og to store fede sej der står og venter på ham. Efter beskrivelserne blev jeg faktisk lidt i tvivl om de sej vi ser i Norge i virkeligheden nu også er så store. Der gik en time mere med dyk op og ned, men ikke flere fisk spottet. Ingen torsk, ingen lange, ikke flere sej. Det er ærlig talt lidt sørgeligt. Til gengæld var bunden dækket af en 30 cm tyk dyne af fedtemøg. Efter vores safaritur kiggede vi i horisonten og sejlede hjem inden regnen begyndte. Vandet var helt fladt så det var det perfekte tidspunkt at sejle på. Vi nåede endda at få båden på traileren og pakke sammen. Lige inden vi skulle til at give en krammer og sige tak for i dag åbnede himlen sig. Rasmus og jeg søgte tilflugt i min bil, og Rune forsøgte det samme, men harpunerne blokerende bagsædet, så han måtte løbe hen i sin egen bil og ringe til os på 3 meters afstand. Vi skylder dig en krammer Rune!
Anders R