Sæson start i Øresund med en flok gæve havbasser. Og undertegnedes evige jagt på forfremmelse til bådefører af første grad.

Vinteren har været lang og grå, der har været lagt nye jagtmarker ind i det mørke Jylland i et desperat forsøg på at komme i vandet under fredningstiden i Øresund. Nogle basser var endda kommet i så skrap vinterform at deres dragter var krympet.

Foråret havde meldt sin ankomst, det blev april og slaget skulle slås. Da opslaget ramte Facebook om en bådtur i det berygtede Øresund som nu burde bugne med fisk var havbasserne som teenager drenge i lloret de mar klar for en værd pris. Bådene blev hurtigt fyldt, harpunerne var ladt, og basserne var klar til at trawle igennem de længe ubevandrede marker.

Bådene blev sat i vandet men havets dronning var ikke opsat på at skulle vækkes fra sit hi. Undertegnede trådte til, kælede kærligt for den og talte blødt og roligt til den og vroom så var der gang i hende.

Der blev huet og skreget og flere gestikulerede undertegnede med titlen hr. bådfører.

Turen var ment som en blød start på sæsonen med lidt hyggetræk over ryggen og fyret og lidt dyk i den dybere ende for dem som ikke havde prøvet det før under kyndig vejledning af Wejnold tours.

Vejret var højt, det var bølgerne også. Men sigten, åååh den sigt. Bunden kunne ses fra båden overalt. Der var nogle steder +10 m sigt.

Efter et par minutter i vandet kom de første fritsvømmende torsk ind, de var lidt trætte og sløve og med min nye Madsen made kanon vurderede jeg at de fik lov til at spise sig op og genvinde styrken. Live to die another Day.

I lidt bevoksning lå en pighvar og solede sig og blev årets første fisk for mig i Øresund.

Tilbage i båden sad en guide Wejnold og måbende måtte se til hvordan de nye aspiranter landede torsk, slethvar og pighvar. Han måtte i vandet, dog uden held.

Der var flere som gerne ville prøve sig på lidt dybere vand under kyndig bevågenhed og blev instrueret kyndigt. Sigten var rigtig god indtil 13 m og gav det derfor lidt ekstra udfordring at skulle trykke igennem det lag. Men flere fik trygt rykket deres grænser og var glade.

Christoffer havde meldt sig til at skyde en masse video og billeder af dagen men hans højre pegefinger var begyndt at klø og måtte i vandet. Der blev hurtigt landet en flot fritsvømmende torsk, en rutineret jagthund der kan dufte sit bytte på lang afstand.

Efter 5 flotte timer på vandet var fødder og hænder kolde og vi søgte mod land igen.

En helt igennem flot dag at starte sæsonen på, og igen er havbasser bare nogle dejlige mennesker at bruge sin lørdag med.

På havnen blev der målt fisk, taget billeder og indtaget berlinere.

Christoffer glemte i hans kådhed at vi andre kiggede med mens han renser fisk.

Christian