S.S. Snorre (Stenfragteren) d. 27/7 2021

Vejret var tåleligt til tirsdagsdyk og der var fuldt hus – eller i hvert fald var vi 8. stk. Jeg havde lige et møde der skulle overstås, så da jeg ringede og sagde jeg var på vej, blev jeg dirigeret til Gilleleje i stedet.

Jeg kom sidst frem – men var vist ikke sidst klar…

Redaktionen ved ikke hvad der foregår, men forstår hvorfor Kenneth ser væk….

Meget uvant havde Jørgen bemægtiget sig førersædet – men jeg gemte mig bag ham og lykkedes således at være helt tør, da vi kom frem på positionen, hvor loddet blev smidt i og Kenneth bagefter – dog først efter at han havde brokket sig over at vi skulle grille, for det ville gå markant ud over hans skønhedssøvn.

Kennet på vej

Efter Kenneth var kommet i fulgte Henning og så kom Juhl og jeg vist i…

På bunden var sigten ca. lig 0 rundt om bundtorvet – men flere steder var den rigtig fin – især når man kom lidt væk fra vraget…

Eremitkrebs med eremittrådsnegl

Men uagtet sigten var der et mylder af liv – især taskekrabber, torsk og langer stod i alle huller – og mange af småtorskene var også frit svømmende på det meste af vraget – men der var nu også pænt med nøgensnegle, buskhoveder, langfingerkrebs og alt muligt andet.

Der var masser af langer under pladerne

Jeg tog et par runder om vraget på bunden og på kryds og tværs i bunken på midten og mod slutningen fandt jeg et par krabber, der kom i lommen. Jeg fandt desværre ikke hummerne vi så sidst vi var her – men de gemte sig måske i støvskyerne.

En af mange rejer

Selv med centralvarme bliver det koldt når man nærmer sig en time på bunden – plejer det virkelig at være 6-7 grader på bunden helt henne i slutningen af juli måned?

Stor tritonia, og der var æg efter dem alle steder

Heldigvis stiger temperaturen når man nærmer sig overfladen og på de 10-15 minutters deko var man da sikker på at få varmen igen.

Hvis man leder finder man mange forskellige nøgensnegle

Oppe i båden havde trivselsudvalget fuld gang i pølseserveringen og køleskabet var taget med til overfladen.

Det med grillen var alligevel ikke en så dårlig ide når nu de var lavet, så Kenneth kørte et par pølser ind under meget sagte protester – men der var nu heller ikke så meget at protestere over for Kim var jo stadig i vandet så det gik ikke ud over nogens søvn…

Der kommer flere og flere langer på vragene – måske fordi der er færre torsk?

Til slut kom Kim også op og der blev relativt hurtigt rigget af og så kunne Jørgen banke os til pluk-fisk på vejen ind.

Selv om vi skynder os bliver det halvsent når vi er i Kattegat

Tak for en god tur.

Steffen