S.S. Snorre og Mirs Vrag d. 24/7 2016

Det er i forvejen svært at nå alt det man gerne vil, og med sen hjemkomst fra Østersøturen dagen i forvejen, kunne det næsten ikke nås, men den fine vejrudsigt skulle jo bruges til noget fornuftigt.

Da jeg nåede frem til svømmehallen var Juhl, Mads og Peter dukket op, så de kunne sikre, at udstyret fungerede inden norgesturen, og så kom jeg halsende som den sidste. Fire mand var sandt for dyden ikke mange på sådan en fin dag, men der var jo også en anden tur (Østersøen), og der havde jo også været et par ture dagen i forvejen.

Næsten klar til afgang!

Næsten klar til afgang!

Vi blev enige om at sejle fra Gilleleje, og så vurdere virkeligheden på den anden side af havneindløbet. Vi kørte mod Gilleleje og håbede inderligt, at der ikke var trængsel på slæbestedet, og at der ville være plads til at parkere i nærheden af Sejlklubben. I Gilleleje var vi ikke helt alene, men det gik….ok. Vi kom ud af havnen, hvor vi så små bølger og let vind, så vi enedes om at dykke på Snurre (Stenfragteren) og nappe Mirs Vrag på hjemturen.

Efter en lille halv times sejllads var vi fremme og fik kastet loddet på vraget. Der var ikke meget overfladestrøm, så det var med en hvis fortrøstning vi kunne kaste Hjul i vandet for at gøre fast. Herefter fik Mads og Peter det varme overtøj på og var næsten klar, da Juhl brød overfladen. Jeg fik også udstyret på, og kort efter lå jeg i havet. På vejen ned mødte jeg Mads og Peter på tovet, så jeg havde ikke ligefrem været et lyn til min omklædning. Men, jeg skulle jo også binde af som den sidste…

Lange

Lange

Jeg havde hørt fra Juhl, at der var mange torsk på vraget, og det var der også. Store torsk, der mudrede op, så man intet kunne se, og da vandet endeligtvar klaret nogenlunde op, var mit kamera dugget til. Der var også en del langer på vraget, men havkatte så jeg ingen af. Jeg troede ellers flere gange at der var en, men det var noget blågråt sammenkitte indhold fra nogle af de sække, der findes overalt i lasten. Efter et godt langt dyk, gik det tilbage til bundtovet, hvor der var sendt lokkemad ned fra overfladen. Jeg lod forfriskningerne blive under springlaget, for vandet var over 20 grader i overfladen.

Lidt blandet ...

Lidt blandet …

Op i varmen og af med dragten, vejret var stinkende varmt og vi fik os en forfriskning, mens vi sejlede still og roligt mod Mirs Vrag. På Mirs gentog rutinen sig, Juhl fulgte loddet, Mads og Peter fulgte Juhl, og jeg fulgte efter, da Juhl var oppe igen. Der var mange torsk, men desværre var de lidt skrammede og havde dårlige finner. Der var også mange store langer, der alle så sunde og fine ud. Jeg satsede dog mere på en forret af krabbekløer, og der var nogle ordentlige taskekrabber dernede, så det gik let med at ordne det.

Den vil gerne til middag...

Den vil gerne til middag…

Peters lygte (en anden Peter, end ham der sad i båden) blev eftersøgt men ikke fundet. Sigten var eller ok destinationen taget i betragtning, 3-5 meter. Op i varmen og lidt kaffe, der ikke havde svært ved at holde varmen i termokanden.

Høj sol og flad vand - lige som vi ka' li' det!

Høj sol og flad vand – lige som vi ka’ li’ det!

Ind til havnen og hjem til Farum. En hurtig tur forbi jobbet og så hjem til kødgryderne. Endnu en lang og god dag på havet!

Kim R