På tirsdagsdykket for et par dage siden havde sigten for første gang i år været tålelig på Robert – ja egentlig havde den faktisk været god – så vi måtte afsted igen. Heldigvis kunne Kim, Kasper og Juhl også lokkes med.

Vi var nærmest mutters alene på Rungsted Havn – måske resten af Nordsjælland havde set vejrudsigten som havde lovet regn – men den slap vi nogenlunde for.

Turen over Øresund var tålelig – og påbindingen på Robert var nem – for der ligger en fast bøje på vraget for tiden.

Jeg blev sendt først i med Kasper lige i hælene.  Jeg kunne hurtigt se at sigten ikke var blevet dårligere end sidst – der var tværtimod færre partikler i vandet – i hvert fald i agten. Der var desværre en tværgående strøm  så der hvor vraget er tæt på bunden var sigten lidt dårligere – men stadig absolut brugbar.

Jeg svømmede frem i vraget i styrbord side, forbi overbygningen, henover lastrummet foran styremaskinen og helt ud til den forreste del af vraget. Her står vraget lige så højt som i agten så her var sigten også rigtig fin. Jeg brugte en del tid på at studere vraget og dyrelivet herude – der er en række meget fine spil – det ene større end det andet. Jeg arbejde mig derefter stille og roligt bagud i vraget – nærstuderede styremaskinen, som efterhånden har sat sig noget i vraget – gad vide hvornår den går igennem dækket den står på – videre bagud og ned i det agterste lastrum, hvor et par jomfruhummere er flyttet ind. De er noget sky – så selvom man er forsigtig skal man kigge langt ind i deres huler for at få øje på dem.

På bagbord side – udfor samme lastrum er der også fyldt med huller som ligner der er aktive jomfruhummere – men jeg fik ikke øje på nogen. I stedet tog jeg en tur ned til skruen, hvor man i den gode sigt kunne overskue hele skrue og ror-arrangement.

Til slut tog jeg en tur oppe ved nødstyremaskinen – langs rælingen her stod et par fine torsk og gemte sig – de nyder nok at de ikke længere har så mange fjender (læs: lystfiskere) i Øresund.  Efterhånden begyndte Kaspers sandwich/burgere at trække så jeg satte kursen mod 3-9m dybde.

Kasper fik stress da jeg kom op i båden efterfulgt af Kim og Juhl – for han var travlt optaget af at grille og havde egentlig ikke tid til at hjælpe os af med finner, dingleflaske og kamera.

Det lykkedes nu alligevel – og selvom salaten var blevet dårlig var det lækre sandwich kokken fik tryllet frem. Efter maden var det blot at sætte kurs mod havnen for afrigning og afregning.

Her skete så dagens mest spektakulære syn – hele 3 Havbasser skyllede deres grej!

Tak for en god torsdag aften.

Steffen