S.S. Robert d. 25/6 2024

Tirsdagsdykket gik endnu en gang en tur til Robert Nord for Hven. Der var godt fyldt op i båden med ni mand i alt. Afgangen fra Rungsted gik gnidningsfrit.

Nu var vi lige blevet vant tl den faste bøje…

Da vi nærmede os Robert, var der desværre ingen bøje at se, så der måtte gang i GPS’en ekkolod m.v., vraget blev dog fundet uden for mange problemer.

Vi har jo prøvet det før…

På bunden var tovet til den permanente bøje stadig bundet på, så der skal bare en ny bøje til (en dunk blev pakket i bilen efter vi kom tilbage til Farum).

Eremitkrebsene tager ikke det med krænkelser så tungt

Sigten var i i den lidt kedelige ende, men dog et fint dyk alligevel.

For mit eget vedkommende gik tiden med at studere diverse liv på vraget og tage lidt billeder af diverse småkravl.

Der var en del rejer

Vel oppe i båden var grillmestrene godt i gang med fine sandwich, endda med salat, lækkert.

Der er masser af hvirvelløse dyr…

Efter de sidste var kommet ombord og fik spist af gik turen hjemad til synet af en flot aften hvor vi nærmede os solnedgang.

Hjemad over et dejligt fladt Øresund

Vel ankommet i havnen fik vi pakket båd og biler sammen og satte kursen mod Farum og hjemad.

Tak for en god tur.

Martin