Masser af sol og kun op til jævn vind burde lokke mange på havet, men vi var kun fire der trodsede mageligheden og tog af sted. Jørgen, Steffen og Carsten kom til Rungsted med bil og båd, hvor jeg kom med mig selv!

Ikke lige det vi håbede på!

Der var heftig aktivitet af småbåde på havnen, og for en gangs skyld var vi ikke de eneste, Orca skulle også på vandet, men vi fandt ikke ud af hvor de skulle hen.

Vi kom først ud af havnen og vi var lidt forbeholdne mht. omklædningen før sejlturen, men det var varmt og ville ikke være rart at koge i dragterne. Heldigvis var bølgerne moderate og der stænkede næsten ikke vand ind i Havgassen, så vi kunne fortsætte mod Robert i passende let påklædning.

Gad vide om der er kvoter for måger?

Og det var meget passende for vi blev lidt hede om ørerne, da vi passerede en labyrint af garnbøjer og vi fandt fiskerbåden liggende lige over Robert. Heldigvis så det ud som om han var færdig med at røgte garn, for der var måger overalt – det lignede en scene fra Hitchcocks “Fuglene”. Vi begyndte at rådslå om alternativer, men der er ikke mange, der lokkede. Efter lang tids fortvivlelse var fiskeren drevet så meget af positionen, at vi kunne finnavigere og pejle bøjer og lave kvalificerede gæt på, om der var garn hen over vraget eller ej.

Enden på det hele blev, at jeg troede på det og hoppede i. Og hvis sigten var helt umulig, ville jeg afbryde dykket. Hvis jeg blev nede, ville Carsten komme ned efter en halv snes minutter. Sigten var bestemt ikke prangende, men der var vel mellem halvanden og to meter og kun moderat strøm på bunden.

Sortvels med fast bopæl ved lønningen i bagbords side

På vraget var vores ven sortvelsen hjemme og der var selvfølgelig også nøgensnegle. Overalt var der mængder af gammelt garn, der efterhånden er pænt overgroet med diverse hvirvelløse skabninger, ikke mindst rørboende børsteorm. Desværre så jeg ingen rødtunger, selv om jeg hørte rygter om i hvert fald et velvoksent eksemplar. Overbygningen så noget medtaget ud, den har ikke haft godt af alle de fiskegarn der har trukket alle udstående detaljer af. Og dækket deroppe er næsten helt væk. Men dekometeret tikkede og pludselig var det tid til at tage straffen, så Steffen og Jørgen også kunne komme i.

En af de sædvanlige

Det gjorde de og så var der solbadning og kaffe på programmet. Og vinden flovede helt og det blev stinkende varmt. Det skal vi jo ikke klage over, men solen brændte lidt rigeligt.

Efter et par timer blev det tid til anden omgang, og denne gang kunne Carsten og jeg gå ned samtidigt, dvs. jeg overhalede Carsten på vej ned, for han havde udfordringer med trykudligningen. Vi tog turen ned forbi skruen, hvor der var mange rørboende børstorm, der tilmed ikke klappede sammen før man pillede ved dem. Men der var en del liner og gammelt garn, så man skulle samle alle løsthængende grejer, for ikke at vikle sig ind i noget.

De er vist ikke rare at kæle med..

Oppe på vraget gik det frem mod forkanten af broen og ind mod styremaskinen, der er sunket en del ned og er begyndt at hælde noget. Men vi skulle så småt tilbage til pullerterne agten, hvor der var bundet på. Det gik også meget godt lige til Carsten fik lygten viklet ind i noget monofil garn med en gevaldig støvsky til følge. Han kom fri og så var det tid til at komme op til lidt hyggedeko i den svage strøm.

Op, og så var det ned med de andre og så kunne vi blive endnu mere solforbrændte – faktor 30 var ikke nok!

På vej hjem efter en dejlig dag på Sundet

Men de andre kom op og vi kunne gøre klart skib og nyde en kold fra køletasken, mens vi tøffede mod Rungsted – efter en god dag på Sundet.

Et kort glimt af sortvelsen

Kim R