Der var spået et vindhul og strømmen var gættet til at være svag ved Hven, men rivende ved Helsingør, så vi kunne passende tage en tur på Robert. Vi håbede at sigten for en gang skyld ville være tålelig, for vi har, mildest talt, været udfordret af sigten gennem længere tid.

Vi sejlede ud fra Rungsted i Allans båd før 9:00, for der var en bagkant kl. 15, hvor vi skulle være retur, så sociale forpligtelser kunne honoreres. Turen over Sundet var udramatisk, bortset fra i havneindløbet, hvor der lå et uddybningsfartøj og gjorde hvad sådan nogen nu gør.

Vi blev lidt nervøse da vi nåede nord for Hven, for vi øjnede et par både der, hvor bøjen skulle ligge. Heldigvis lå de ikke stille og vi fandt bøjen og gjorde fast.

Bjørn var den første der var klar og hoppede i. Det er nu praktisk, at der allerede er gjort fast i vraget, det gav os mulighed for at holde øje med Bjørn, mens han gik ned!

Og så speeder den faste bøje op på afviklingen af dykningen. Anden røg i kort efter, mens Allan og jeg talte lidt om, hvor god sigt der måtte være dernede med de fine forhold vi havde.

Bjørn kom op og fortalte om den ringe sigt. Vi håbede han lavede sjov med os, men da Anders kom op, havde han samme nedslående melding.

Da jeg hoppede i, var vandet uklart i overfladen og det blev mere og mere gult og uklart ned til springlaget. Under springlaget forsvandt den gule farve og den dårlige sigt blev yderligere forringet. Stroberne, der sad på bundtovet, gjorde ikke meget væsen af sig, dertil var sigten simpelt hen for ringe, under en halv meter, så man skulle have computeren helt op til masken for at se noget, hvilket ikke er en fordel, når man ikke har styrke i masken…

Jeg klappede mig rundt langs rælingen og priste mig lykkelig for et detaljeret kendskab til vraget, men jeg gav dog op ved forkanten af broen, hvor jeg krydsede over til styrbords side og gik mod agten. Undervejs rundt på agten mødte jeg Allan, og han var det eneste større levende væsen jeg havde set udover makroliv, primært nøgensnegle.

Turen havde alligevel taget længere tid end forventet, så der var løbet lidt straf på. Heldigvis var temperaturen behagelig på dekostoppet, men det var nu rart at komme op i solen alligevel.

Efter lidt tid gik anden omgang i gang og heldigvis var planlægningen ukompliceret, for der skulle ikke bindes af. Og så var det kun Anders og Bjørn, der ikke havde ikke fået nok.

Men de kom op og sigten var stadigvæk elendig…

Så gik det hjemover i fin tid til aftalerne. Vi fik de samme historier endnu en gang, men hyggeligt var de da…

Kim R