Efteråret har mildest talt været blæsende – så da der endelig var et mikroskopisk hul i DMI’s meldinger der tilnærmelsesvis linede op med både arbejde- og privatkalender var det bare med at komme afsted. De i alt 6 tilmeldte på en grå og kedelig torsdag viste tydeligt at jeg ikke var den eneste med abstinenser.
Strømmen var for stærk til dykning ved Helsingør så det blev en tur på Robert. De fleste af os var i god tid og kunne i ro og mag få båden i vandet og grejet ombord – imens de sidste kom halsende.
Turen til Robert var begivenhedsløs – men dog stadig våd. Loddet kom hurtigt i, Kasper bagefter – og der var ikke gået 5 minutter før det lå i overfladen.
Peter fulgte efter og herefter Martin (Jensen) og jeg – jeg fik dog en ubehagelig overraskelse da jeg trykkede på inflatorknappen da jeg kom et par meter ned – det væltede ind med vand. Op på stigen og få kigget på sagerne – her blev jeg forvisset om at der intet var galt – så jeg prøvede igen – og fyldte mere vand i dragten – og nu kunne jeg selv mærke hvad der var galt, ventilen sad meget løs… op i båden og hælde vand ud af både dragten og ørene mens jeg fik skiftet lidt af det våde tøj. Martin havde i mellemtiden droppet at vente på mig og dykkede alene – noget han dog fortrød da han så sigten på bunden.
Jeg fik gjort mig klar endnu engang – og i mellemtiden besluttede vi at Martin nr. 2 (Kuld) skulle følges med mig på mit 3. forsøg. På vejen ned passerede jeg Kasper som signalerede at der var 2 meter sigt så jeg var ret positiv indtil jeg ramte vraget før jeg så det – det var i hvert fald ikke her at der var 2 meter sigt. Der var bundet på de agterste pullerter i styrbord side.
Martin gav hurtigt op på at følges med mig – det var nemmere bare at svømme lidt frem og tilbage i agten og hygge selv. Jeg svømmede frem i vraget hvor sigten måske det bedste sted var 1,5m – så hvis vi runder af, havde Kasper vel ret. Sigten var ringe – men dyrelivet modsat mangfoldigt – især rejerne var der vildt mange af men der var også rigtig mange småtorsk.
Der er heldigvis fortsat varmt på bunden ca. 14 grader så det lykkedes alligevel at få 40 minutter til at gå uden at blive alt for kold trods et par liter vand inde i dragten.
Jeg fik et par minutter på tovet og nåede akkurat at mærke at Kim bandt af inden jeg svømmede op til båden.
Der var blandede miner i båden – men flere af os havde da hygget os på bunden – og de fleste vist i overfladen. Vi fik gjort så klart dæk det nu er muligt blandt Havbasser, drak noget kaffe med onsdagssnegle og fik liv i motoren inden vi satte kursen mod Rungsted i tusmørket.
Tak for en god tur!
Steffen