Der var styr på prioriteterne da jeg kom som sidstemanden til svømmehallen – ingen havde taget stilling til hvor der skulle dykkes – men Peter, Juhl og Henning var kommet frem til at grillen i hvert fald skulle med og var på jagt efter gas… glæden var derfor stor da jeg tryllede en flaske frem fra Touranen. Vi fik herefter afklaret de mindre vigtige ting – såsom at dykket skullet foretages på Robert.

Af uforklarlige årsager var vi alene på slæbestedet – udover Kim som var mødt direkte i havnen. Alt var ved det gamle – måske lige bortset fra den fulgerede der var flyttet ind i Juhls udstyr…

Øresund var nystrøget og vi kunne sejle 28-30 knob mod Robert.

Fremme fik vi smidt loddet – vi diskuterede lidt om nu også vi havde ramt for det så ud til at den tog alt tovet – vi blev enige om at den burde ligge på…

Vi skulle nok have smidt om – Kim kom op efter 10 minutter med uforrettet sag – til gengæld var der kun 1m sigt på bunden..

Op med loddet – og denne gang måtte jeg placere loddet mere omhyggeligt – især fordi jeg selv skulle binde på i 2. forsøg.

Heldigvis gav den ekstra omhyggelighed pote – loddet lå ca. 50cm fra en pullert i styrbord side og jeg fik hurtigt bundet på. Sigten var ikke imponerende – ca. 10 cm der hvor jeg havde roddet med loddet  – og måske 1,5-2m hvor den var bedst helt agter på vraget.

Til gengæld var der enormt mange nøgensnegle – de var overalt…

Ligesom flere andre vrag vi frekventere ofte er det tydeligt at vraget er under forfald – alle steder synker det mere og mere sammen. Siderne der ”altid” har været væltet indover i agten er faldet væsentlig mere sammen end for et par år siden. Overbygningen hvor skorstenen har stået er ved at falde sammen – ganske givet fremprovokeret af de fiskere der har hevet i vraget med deres net de senere år men formegentlig også fordi den massive styremaskine der står lige foran bygningen, er ved at tynge hele dækket ned. For 10 år siden stod den næsten helt i vatter – nu hælder den faretruende og det varer nok ikke mange år før det hele ligger et niveau længere nede i en stor rodebunke.

35-40 minutter på bunden var rigeligt i det 5 grader vand – og efter lidt tid på 6m så var det tid til at komme op og nyde forårssolen og få gang i grillen.

Det lunede dejligt med solen og en burger direkte fra grillen.

Derefter var det bare at slappe af og nyde ventetiden før vi kunne hoppe i vandet igen. Juhl sprang over – han havde hovedet fuldt af snot der ikke var videre samarbejdsvilligt og førstedykket havde ikke været en fornøjelse hverken da han skulle op eller ned… Med overflademandskabet på plads kunne vi andre således dumpe i vandet efter behov – og det vil sige at jeg hoppede i først.

2. dykket var mere af det samme – masser af snegle, eremitkrebs, troldhummer, sortvels, rødtunger, store torsk(ikke ret mange) og så videre… Sigten var måske en smule bedre – men fortsat ikke imponerende. Når sigten er 1,5m er der god tid til at fordybe sig i småtingene og samtidig får man øje på detaljer som man ikke tænker nærmere over når sigten er god – så egentlig så er det ikke helt skidt – for sigten var absolut brugbar til dykning…

Dykket blev tilpas langt til at det var pissekoldt på dekostoppet – men der var masser af oplevelser at fordøje – og masser af indtryk fra et vrag under nedbrydning der skulle sættes sammen til et helhedsbillede så det gik endda.

I overfladen serverede Juhl 2. runde burgere mens han sammen med Peter klagede over Kim’s og mine evner til at binde på – og Kim og jeg kunne så klage tilbage over deres evner til at binde af 

Tak for en god tur!