Tidligere på ugen lugtede det af langtur – men da vi mødtes i havnen torsdag eftermiddag så blafrede flagene heftigt og der var hvide toppe i horisonten – dog ikke mere end at vi kunne begive os nordpå.

Kursen blev sat mod Eisfish/S/S Proteus ca. 9 mil nordpå – de første ca. 5 mil var noget ujævne men derefter gik det fint og vandet blev mere fladt – det var lige før man overvejede om vi skulle sejlede længere… men det gjorde vi ikke (for nogen havde set vejrudsigten. red.).

Vi smed loddet og Allan i – og så snart vi var bundet på hoppede jeg også i vandet. Vi var bundet på i stævnen og den stod flot i det klare vand – sigten under var lidt dårligere måske 2-3 meter – men stadig fint. Jeg tog en runde om vraget på bunden – fandt lidt taskekrabber men de fleste var hunner så de fik lov at sidde. Der var desuden mange langfingerkrebs som krøb i skjul når jeg nærmede mig.

Oppe på vraget var der en del buskhoveder – og godt gemt inde i vraget var der torsk – både store og små – en del skrammede – men også et par ganske fine eksemplarer. Efter en times tid på bunden var det tid til at lege tag-fat med brandmændene på ca. 6m dybde…

Kim var i overfladen ikke længe efter mig – og så fik vi sat kursen lidt sydøstover mod Mirs vrag. Der var lidt buler på vej derhen men ikke ret meget (ikke objektiv observation, red,) – loddet kom hurtigt i – og efter at have fortæret noget så usædvanligt som en danskvand så hoppede Kim i for at binde på. Allan var ikke på toppen så han sprang over… så da vi fik bundet på hoppede jeg også i vandet – jeg passerede Kim på tovet og havde således vraget for mig selv.

Sigten var også her god – den var rigtig god på den øverste del af vraget – dvs. resten af styrhuset – men ganske hæderlig på resten af vraget. Der var meget liv på vraget – ikke at det er noget nyt selvfølgelig – jeg fik hurtigt en lille time til at gå og fandt både hummer og Havkat – Katten var ikke i spisestørrelse – og hummeren var ikke indstillet på at skulle med hjem så den fik også lov at blive.

Da jeg kom i overfladen var bølgerne ikke blevet mindre – Kim og Allan var hurtige til at få rigget af og vi satte kursen mod havnen – bølger var ikke gunstige – men de var heldigvis ikke være end at det var muligt for kaptajnen at drikke sin øl under sejladsen.

På vej ind i havnen overhalede vi en form for børnehave – og i første omgang troede vi at en af pædagogerne ville kølhale os da han råbte os an – lige indtil det gik op for os at det var Henrik Jensen der var ude og blive luftet på en fremmed båd.

Vi fik rigget af mens Henrik vist nød at han ikke skulle løfte en finger i forbindelse med ophaling af båd…

Tak for en god eftermiddag på havet 

Steffen