Turen blev lavet om mange gange i løbet af ugen indtil lørdag, hvor vejret endelig så godt ud og foreneligt med indian sommer job. Det blev dog “kun” til en Øresundstur selv om vejret mod syd indbød til mere, men ad uransagelige årsager gik den ikke.

Kun Øresund, så skuffelsen er stor…

Jeg lagde båd til og vi mødtes godt op ad eftermiddagen og det var et klogt valg, da det endnu klaprede godt i vantere da vi rullede ind på havnen. Vi pakkede derfor båd i stille og roligt tempo, vinden ville lægge sig lovede de. Kronborg og kulturværftet er ellers ved at være et tilløbsstykke og godt for dem, men til gengæld flød det med biler hvor de absolut ikke burde være parkeret og flere kom til. Nu er jeg ellers et ret roligt gemyt, men mit blodtryk kom lige op og ringe, når man skal fjumre rundt med et 14m langt vogntog.

Man kan jo altid lege tyrefægter med et dykkerflag!

Det var en smal sag at forcere den smule bølger der var, når der ikke var længere til vraget af Otto. Vi fik smidt bøjen og der var absolut ingen strøm og hvis sigten bare var halv så god som ved forrige tur, så kunne det ikke gå galt. Mit udstyr er ved at gå kollektivt ned så jeg overdrog påbindingstjansen til Søren, og da han ikke lignede en konkurrent til MINE rødtunger, så gik det nok.

Søren må godt se på Henriks rødtunger—

Søren fik bundet på og jeg hoppede efter. Sigten var fænomenal til lige over vraget hvor det slørede lidt mere, men stadig lyst og rart og 5-8m sigt. Jeg gik de normalt sikre steder igennem og der kom de første tunger i posen. Specielt én var kæmpe stor og rigeligt til 2 voksne.

Stor tritonia ses ofte på Otto

Nu er det jo svært at finde på nyt at sige om Otto, men i god sigt kan det ikke siges for ofte, at det bare er et flot vrag. Struktur, dyreliv, bevoksning m.m. På min vej fra bakken og tilbage mod broen skal lige fremhæves det smukke syn når jeg kiggede op masten og så 3 store sej cirkle om denne.

Reje under dødningehånd…

Jeg kom vraget rundt og med 4 tunger i posen var jeg godt tilfreds, byttede håndspyddet ud med harpunen og gik på torskejagt. Jeg havde set en del pæne, men de var nu forsvundet. En lille time på vraget gik hurtigt og det var tid til at lægge sig op og kigge på brandmænd og dem var der mange af. Der var strøm lige omkring de 6 meter og her var der fart på dem. De er jo meget flotte, med hestemakreller mellem trådene, men de svider godt nok på overlæben.

Ikke en brandmand, men mindre kan vel gøre det!

Alle fik dykket og Piv og mig fik en forfriskning i tøffetiden til Emil, 250m sejlads mod syd. Hvor er vi bare privilegerede at have 2 så flotte vrag mindre en 2 mil fra havn og når god sigt var en garanti, så steg forventningen, ikke mindst pga. chancen for flere tunger i posen.

Kvast-snegl, talrig men kan være svær at få øje på.

Emil minder lidt om Otto, næsten samme alder og størrelse, men godt smadret for og agter, så hvis der er dårlig sigt bliver man som regel midt i vraget hvor begge sider står højt. Søren fik bundet på igen og så gik den vilde tungejagt. Der kom hurtigt en i posen men så skiftede fokus da jeg fandt en stor hummer. Den sad godt fast i noget net og så lidt medtaget ud, ikke meget den strittede imod.

Venner – så længe det varer!

Den kom posen men blev sat fri igen da den havde poseret for Sørens fotografiapparat. Med den gode sigt, ja vi var enige om at den var lidt bedre end på Otto, vovede jeg mig ud i stævnen og flere interessante ting dukkede op.

Interessant ting…

Tilbage på broen var det efterhånden blevet tusmørke på vraget og tungerne forlod deres skjulesteder for at hoppe lige ned i min pose. Det blev hurtigt til en håndfuld. For at gentage mig selv så fik alle dykket og med det fantastiske vejr var det tid til en forfriskning.

Han skal heldigvis selv gøre rent

Jeg ved ikke om det var denne der gav smag af mere eller om det var det gode vejr, og med alle fri for forpligtelser, så blev et 3. dyk på sjatten blev en realitet. Fløjten blev stukket ud i kortet og med en bunddybde på 15m regnede vi med at der ville være rigtig god sigt, det så vi på de to andre dyk hvor der var et krystalklart lag fra 18 til 12m.

Skumringsdyk

Sikke en aften og sikke en solnedgang over Helsingør. Solen gik lige netop under horisonten idet jeg forlod overfladen og kiggede nedad i det sorte vand. Kun et par meter nede kunne jeg allerede se Sørens lygte på vraget. Der løb en god strøm på vraget, men det var kun en fordel så sandet hurtigt blæste videre når vi rodede op. Vraget kan næsten følges lønningen eller rettere sagt spanterne rundt, er fyldt op med sand og alt andet i vraget er væk, på nær et par jernkanoner og en mastestump. Der var så meget liv på vraget at sammen med sigten skulle man næsten tro at det var et natdyk i Rødehavet. Jeg fik 3 gode rødspætter i posen og derudover var der et mylder af yngel, fjæsinger, minifladfisk, panserulk og torsk på vraget. Det blev til en god halv time på sjatten, luften skal jo bruges og jeg kravlede mæt og tilfreds tilbage i båden i mørket med max 5 bar på flaskerne.

God aften på Sundet

Nu var det tid til en forfriskning! Sikke en dag/aften.

Kronborg i solnedgange

Henrik