Så lykkedes det endelig at komme med båd ud fra Helsingør, på en dag, hvor strømmen var til at have med at gøre. Vi har 5 dykkere og så Henrik R, der lige skulle tjekke hvordan båden bliver håndteret.

Vi kom til Helsingør, bemærkede at vinden var væsentlig over det, som DMI havde forudsagt, men vi fik smidt Havgassen i vandet alligevel. Det varede lidt længere end sædvanligt med at blive klar. Det kan dog ikke være Henriks skyld, for han stod ikke i vejen for nogen bag rattet. Vi kom afsted og kom ud i det noget oprørte Øresund. Det gav et par bump på vejen ud, men vi var overraskende tørre,

Otto lå, hvor Otto altid har ligget, så det var ingen sag at placere loddet på vraget. Der var dog en behjertet sjæl, der havde spolet det meste af bundtovet ud, så det blev en lang svømmetur ned for at binde på. Det gik meget fint ned til 10 meter, hvor vandet var lunt og helt uden strøm, men derefter blev vandet koldt og der var en kraftig strøm. Loddet lå godt i vraget og der blev hurtigt gjort fast.

Sigten, som ellers har været en udfordring overalt dette forår, var gode 5-6 meter, temperaturen var ca. 7 °C .

På vraget var der ikke sket så meget siden sidst, der var kommet lidt sand oppe i vraget, til gengæld var der løbet meget ud oppe ved stævnen, hvor pladerne falder af. Og i det dybe hul tror man hele tiden at der ligger krystal og porcelæn, men det er kun skaller fra muslingerne der snød…

Af dyreliv var der de sædvanlige overdådige sønelliker og dødemandshånd, og så mange buskhoverder i vraget. Der var også en sky havørred forbi, den var ikke blevet set hvis sigten ikke havde været så god. Endelig var der masser af små taskekrabber og myriader af eremitkrebs, men rødtungerne glimrede med deres fravær…

Men kombinationen af den ukomfortable strøm og den lave temperatur gjorde, at en god halv time på bunden var nok. Herefter op i det lune vand under båden, hvor sigten til gengæld ikke var så prangende.

Oppe i båden var Hjul lige kommet op, Peter var på vej i som sidste mand. Den dynamiske duo havde været i i en lille halv time, og det var åbenbart nok.

Henrik takterede med romkugler fra Ganløse og en analyse af, hvor man fik de bedste… og det var selvfølgelig i Ganløse.

Efter små tre kvarter begyndte båden at vende siden til bølgerne som tegn på at Peter var på vej op. Og herefter gik det hurtigt mod havnen…

Kim R