Det var efterhånden så længe siden, at båden havde været ude af garagen, at det var et sandt mirakel at den uden større problemer (kun et afladt batteri på bilen) kørte ud af garagen. Vi var 4 mand høj; Thomas, Bjørn, Mike og undertegnede og destinationen var allerede aftalt på forhånd – så da båden var ude, var det bare at komme afsted mod Helsingør-

I havnen kunne man ikke mærke at det var længe siden sidst – vi fik hurtigt båden i vandet, bilen tømt og sat kursen ud af havnen mod vraget af SS Otto. Der var en smule sø – men mindre end vi havde frygtet og strømmen var så godt som fraværende i overfladen.

Loddet blev smidt og Thomas fulgte i kort efter – han brugte vanen tro ikke mange minutter på at binde på, og derefter tog det kun få minutter yderligere, før Bjørn kunne følge ham, så Mike og jeg fik lidt ro i båden.

Da Thomas kom retur, fik Mike og jeg kittet op og kom i vandet. Sigten ned til 15-20m dybde var vildt god (mere end 10 m), men på selve vraget var der vel 3-4m. Vi var bundet på, på forkanten af broen i bagbords side, og der var en pæn strøm på tværs af vraget, så vi dykkede ned i læ på fordækket og svømmede fremad mod bakken. Der var pænt med liv – en hel del mindre torsk og så ellers en masse af det sædvanlige (krebs, nøgensnegle, taskekrabber, buskhoveder). Selvom vraget har ligget her i langt over 100 år, så er der stadig overraskende mange detaljer at kigge på – og med den strøm, der tit løber, sker der hele tiden noget med vraget, som stille og roligt er ved at forgå.

Efter en tur ude i stævnen tog vi en tur omkring den agterste del af broområdet inden Mike svømmede op og efterlod mig til en tur i agten og lidt mere tid i broområdet.

Oppe i båden serverede Thomas resterne fra julefrokosterne, hvor gæsterne heldigvis kun ville drikke postevand.,

Tak for et dejligt dyk – vi ses forhåbentlig snart igen!

Steffen