S/S Otto d. 23/3 2022

En kort mail på maillisten tirsdag aften fik samlet 5 dykkere til en ”hurtig” tur onsdag eftermiddag – vel årets første hverdagsdyk (med båd).

Selv om vi skyndte os, så var det halvmørkt til sidst…

Juhl og Kenneth blev sendt i forvejen mens Kim og jeg dannede bagtroppen – og Peter mødte direkte i havnen.

Der var mere vind og mindre strøm end vi havde forventet

Selv med lidt forårsrust i rutinerne gik det rimelig hurtigt med at få smidt grejet i båden og tøffe ud af havnen.

Kvastsnegl

Vi fik smidt loddet og Kim i vandet – desværre – for Kim – skulle det vise sig at vi havde ramt en sandbanke et pænt stykke ved siden af vraget… men der var heldigvis god sigt og ikke meget strøm så det lykkedes ham at slæbe loddet på plads og få bundet på. Juhl og jeg kom i kort efter flåddet var i overfladen.

Buskhovederne findes altid på Otto

Sigten var rigtig fin – vel tæt på 10m på toppen af vraget og 3-5m ved bunden. Det var tæt ved 1 år siden jeg har været her sidst – og det var tydeligt at se at vraget falder mere og mere fra hinanden. I stævnen falder pladerne stille og roligt af – det store spil der for nogen år siden lå på toppen er faldet ned og hullet lige før bakken bliver større og større. Længere bagude er vraget sunket meget sammen – både ved broen men også længere bagude hvor det vel ikke kan vare længe før vraget falder helt fra hinanden. Det virker også til at en hel del af mudderet/sandet er skyllet ud af vraget – og det virker til at være i det meste af vraget…

En stor eremittrådnøgensnegl

Jeg så ikke ret mange store fisk – men Kim sagde der var en stime i spisekammeret – de så dog angiveligt ret sølle ud.

Forårsfornemmelser hos eremitkrebsene

Jeg tog mig god tid til at suge vragets nye udseende til mig – og tog også en runde på bunden inden kulden fik overtaget og jeg gik op til Juhl og Kim. Vi fik lidt kaffe og en øl mens vi ventede på Peter og Kenneth og da de kom op, fik vi listet et par Underberg ud af Peters taske inden vi tøffede ind hvor vi lynhurtigt fik rigget af.

Solnedgangen var fin, men det så Juhl ikke…
Og solen forsvandt lidt efter lidt….

Tak for en god tur!

Steffen