Vejrudsigten var i bedste fald ulden og strømprognosen var vel ok uden at være prangende. Manley havde dog øjnet en mulighed for at dykke på Otto, og vi endte med at være fem personer, der både turde og kunne på denne lørdag.

En dag på vandet er bedre end så meget andet…

I Helsingør gik det ok med at læsse Havgassen og komme ud af havnen. Jeg skulle binde på og var ca. klar til at hoppe i sammen med loddet, Der var kun mådelig strøm og kun let vind, så forholdene var bestemt i orden, og der blev ikke spildt meget tid med at smide loddet.

Der var masser af rejer, både på bunden og oppe i vraget

Jeg røg over kanten og gled nedad i gennem det ikke så klare vand. Der var vel 3-4 meter sigt. Jeg kunne ikke se vraget, men skulle pludselig svømme mod den svage strøm og opad til ca. 19-20 meter..

Violet trådnøgensnegl

Tovet lå hen over toppen af den agterste david i styrbord side, så jeg skulle lige op og flå tovet frit, så ned på lønningen og hale loddet op, så det kunne gøres fast. Der var en moderat strøm på vraget, men ikke mere end at det var til at leve med, og så fjernede den jo også det møg, man selv – og andre – hvirvlede op.

Eremitkrebs er der jo altid

Herefter ned til bunden, hvor sigten var lige så god, eller dårlig, som på resten af vraget. Under vraget var der fisk i de sædvanlige huller. Måske ikke helt så mange, som man nogle gange ser, men der var da både fine torsk og lange.

Smørsnegl

Der puttede sig også lidt mere eksotiske småfisk inde i hullerne, der var en leopardkutling, der dog ikke gad stå model og, selvfølgelig, Manley så hårhvarre og sortvels også.

Skyggen af en sky leopardkutling

Jeg selv så en lille sortvels oppe i lønningen, tangspræl på stenrevet, buskhoveder på vraget og sej der patruljerede i det frie vand ved siden af vraget.

Tangspræl på stenrevet ved stævnen

Desuden var der store mængder af rejer og nogle af de sædvanlige 3-4 arter af nøgensnegle.

Kvastsnegl eller noget, der ligner…

Op efter tre kvarter og i med Manley, som var sidste mand i rækkefølgen. Herefter kom først Rene, og siden Kenneth og Henning op i båden, og alle havde haft gode oplevelser i dybet.

En af de sædvanlige…

Efter yderligere en god halv time var også Manley tilbage i båden, og vi kunne så udveksle vores erfaringer.

Man slapper af på forskellig måde i overfladetiden…

Men, udstyret dykker som bekendt ikke af sig selv, så jeg startede runde to og hoppede i, da jeg havde været oppe i halvanden time. Strømmen var næsten helt væk, sigten var lidt bedre end på førstedykket, men ellers lignede det hele sig selv fra for lidt siden.

Mågerne skal jo fodres!

Op igen, så Manley kunne komme i vandet, vi skulle jo også hjem…

Så er vi snart på vej hjemad…

Selv om vi ikke spildte ret meget tid undervejs, var klokken alligel 16:30, da vi var tilbage i Farum, altså ikke så kort en tur, som vel egentlig var forventet af de fleste af os, men hva’, vi gør det jo nok snart igen alligevel!

Kim R