En ualmindelig god og stabil vejrudsigt havde gennem flere dage truet med Østersøvejr, og tilmeldinger, måske’er og frameldinger havde spam’et maillisten lige fra det tidspunkt, hvor Steffen slog turen op. Turledelsen (Steffen) endte med at bestemme, at turen skulle afgå tidligt, afgang kl. 7:00 fra Farum (meget tidligt vil nogen sige), men det gjorde jo så, at vi kunne komme tidligt hjem – noget som endnu aldrig er sket efter en tur i Østersøen. Og turen blev også låst på seks deltagere, hvilket nok var i overkanten med tanke på hvor meget grej, der blev slæbt med! Men, vi fik toppet bilen og drog kække af sted lidt før kl. 7:00, og da vi passerede Øresundsbroen, kunne vi se, at vinden ikke var helt så svag og gunstig, som vi havde håbet på og regnet med. Vi nåede kort tid derefter den svenske grænsekontrol, som heldigvis mente, at vi ikke udgjorde en trussel mod andre end os selv, og derfor tillod, at vi kom ind i landet.

 ..og det var kun nogle af flaskerne!

Smygehamn fik vi flyttet flaskerne fra bilen og ned i båden, en ikke helt lille opgave, da mange deltagere mente, at mindre end 2X2X12 l + en håndfuld mindre flasker med alternative gasser (per mand!) var en absolut nødvendighed for at dykke vrag på lige godt 40 m’s dybde. Men vi kom af sted til sidst og her, dvs. i havneindløbet konkluderede turledelsen egenhændigt, at vi ikke skulle sejle mod søen og derfor skulle dykke Jacobus Fritzen/Dalemoor i stedet for et ordentligt dyk på Undine 🙂

God tid om bord…

Vi kom dog nogenlunde helskinnede frem til der, hvor S.S. Jacobus Fritzen burde ligge, men efter lidt eftersøgning uden vrag, blev det bemærket, at der var to positioner i navigatoren, og at vraget selvfølgelig lå på ”den anden” position. Herefter blev loddet hurtigt kastet, og jeg fulgte efter.

Så blev det også Dennis’ tur

Vandet var nogenlunde klart i overfladen, men var overordentligt klart (+ 15 m) fra 10 til 35 meter, hvorunder det igen blev mindre klart (5-6 m). Der var masser af torsk på vraget, da jeg kom ned, men lidt efter lidt forsvandt de ud over bunden. De mange torsk var svære at se mod bunden, men deres sorte skygger afslørede dem når man lyste ned på dem.

Der blev bundet på en pullert tæt ved torpedohullet, og hvis der var nogen med på turen, der ikke så det enorme hul efter fuldtræfferen, så burde de nok lave noget andet end at dykke på vrag.

Der ligger meget nederst i vraget

Ellers var alt ved det gamle, vraget ligger stadigvæk på siden og der er som altid raslet et og andet ud på bunden.

Klaus og Nicolai i det kolde dyb.

Temperaturen var 4 °C på bunden og en anelse varmere i overfladen. Ikke noget at skrive hjem om, når man taler om Østersøen i en forårsmåned, men der var dog nogen, der brokkede sig lidt, grænsende til meget. Steffen havde næsten druknet sig selv og sin inderdragt på førstedykket, men det var nu ikke ham, der peb mest.

Nicolai på deko

Efter første runde havde vi lige et par timer på overfladen, hvor solen kom frem og vinden flovede, næsten helt som den opdaterede vejrudsigt sagde. Det er også nemmere at lave en vejrudsigt, der dækker nuet… Vi kedede os i øvrigt ikke, der var masser af skibe, der havde kurs ret på os, så vi var klar til at starte motoren, kaste bundtovet over bord og stikke af i hele perioden.

Og den her var ikke engang tæt på.

Det blev tid igen, og jeg starte runden med at hoppe i havet. Ned ad tovet, hvor det virkede som sigten var lidt forringet i overfladevandet og faktisk også på bunden. Sigten var dog stadigvæk aldeles glimrende.

Lidt til de store drenge…

Ikke meget nyt på andet dyk, men vraget har masser af rum man kan komme ind i. Tiden løb hurtigt, dels dykketiden nedad og dels decotiden opad, så snart efter da komfortgrænsen for straf på tovet var nået, gik det mod overfladen, hvor der var lidt hjælp til deco’e på tovet. Men selv med ilt føltes et lille kvarter som kedelig pris at betale.

Strafnedsættelsen på tovet

Ca. to timer efter jeg hoppede i anden gang, kunne vi hale bundtovet op og vende snuden mod Smygehamn, hvor vi kunne få grejet i bilerne.

Der skulle pakkes i en fart, så de unge kunne komme i byen…

Der skulle også lige ommøblere lidt i bemandingen af bilerne, så logistikken med hvem, der skulle overholde aftaler og sættes af på vejen kunne optimeres, så familie-impactet blev så nådigt som muligt, for på trods gode intentioner og godt flow i dagens aktiviteter, havde vi ingen chance for at nå Farum til noget, der mindede om spisetid.

Kim R